FDIM's krigserklæring: kræver fogedforbud mod Aidonline

Lukker Aidonline ikke sine aktiviteter inden kl. 17, vil FDIM gå rettens vej og kræve et fogedforbud.

Truslen fra FDIM bliver fremsat efter, at FDIM's advokater har vurderet, at Aidonlines koncept strider mod reglerne om god markedsføringsskik.

”Vores advokater vurderer, at der er basis for at nedlægge et fogedforbud, da Aidonline er i strid med reglerne for god markedsføringsskik. Derfor har vi givet en frist til klokken 17,” siger projektchef hos FDIM, Peter Djurup til business.dk.

Dermed er slagsmålet mellem de danske netmedier og det nye annoncekoncept Aidonline for alvor brudt ud i lys lue.

Også jurister i brancheforeningen Digital publicister under Danske Dagblades Forening er i gang med at granske det juridiske grundlag for Aidonline, der har vakt volsom debat- også på MediaWatch.

Blandt de velgørende organisationer, der har indgået samarbejde med Aidonline, bliver der ikke rystet på hånden - her fasholder man retten til at udnytte de nye indsamlingsmuligheder, som den teknologiske udvikling giver. Netmedier må i stedet finde andre indtægter, lyder det bl.a. fra Røde Kors.

Ifølge business.dk afviser Aidonline alle beskyldninger om at bryde reglerne om god markedsføringsskik. Bliver fogedforbudet en realitet senere i dag, skal Aidonline lukke sine aktiviteter ned, indtil det afgøres om annoncemodellen er i strid med lovgivningen.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også