Debat: De kvartkendte mod de uduelige og de uønskede
'Skal I ikke snart i gang?' har flere politikere spurgt i de seneste uger. Mit svar har været: 'Jamen, kan I selv nå at komme i sving, før det er slut?'
Emnet er EU-valget, og vi smiler lige svedent og afværgende, når vi taler om det. Både partier og presse tripper og venter. Men jeg aner, at visse politikere så småt bygger op til at kunne skælde ud på pressen, hvis valgdeltagelsen bliver pinagtigt lav.
Det kan jo gå så galt, at under 40 pct. af vælgerne gider at stemme, hvorefter den samtidige afstemning om tronfølgeloven bliver ugyldig, så det udlevede kongehus heller ikke følger med tiden mht. ligestilling af kønnene!
Men ansvaret for EU-valgets elendighed er ikke en debat om hønen og ægget. For selvfølgelig ligger ansvaret for et interessant udspil hos de politiske partier - og de har hverken budt på fængende debatemner eller spændstige kandidater. Hvis valget er så vigtigt, hvorfor opstiller partierne så ikke nogle topfolk? Herregud, den eneste EP-kandidat med én vis chance for at blive kaldt hjem til en tjans som minister er Jens Rohde. Dét er en ganske sigende målestok for feltets kvalitet.
Sosserne stiller med en Dan Hvem, der har været kontormand hos Poul Nyrup. Margrethe Auken er simpelt hen uønsket af SF på Christiansborg. Bendt Bendtsen siger selv, han glæder sig til slappe af. Letvægteren Morten Messerschmidt vil i det mindste agere whistle blower for danskerne. Resten af Danmarks 13 medlemmer vil forsvinde blandt de øvrige grå 736.
Den faktiske tilstand i dansk europa-parlamentarisk politik er altså, at vi er revnende lige glade - vælgere, partier og presse - skønt der er valg om 14 dage. Det betyder såmænd ikke alverden. Danmark står sig alligevel ved, at fleste afgørelser fortsat træffes i ministerråd, hvor vi dog har 1 ud af 27 stemmer - i stedet for parlamentets 1 ud af 57.
Men vi i pressen gider ikke at høre jammer over vores manglende engagement, når de kvartkendte er færdige med at slås stilfærdigt mod de uduelige og de uønskede. Kritikken af det døde valg kan partierne tage med hjem til sig selv.