'Min italienske drøm' fik flot exit

DR1's bløde reality satsning 'Min italienske drøm' sluttede af med fredagshøje seertal i torsdags.

807.000 tv-seere var med ved skærmen sidste torsdag, da Casper og Josephine vandt nøglen til det italienske Bed&Breakfast, Casa Danese, i den italienske by Rosora. Dermed må DR's bløde reality-satsning siges at have bestået på seertal, der altså sneg sig op mod tal, der normalt hører til i primetime fredag.

Til sammenligning blev TV 2's store fredagsprogram "AllStars - Afgørelsen" set af lige knap 900.000 seere. Det mest sete program i sidste uge var dog klassikeren, der ikke vil dø, "Hvem vil være millionær?", der blev set af 916.000 danskere.

Ifølge MediaWatch medieanalytiker, Per Fanefjord Laursen, er det ikke bare seertesten, som 'Min italienske drøm' bestod, men også public service-testen. Så måske er der udsigt til mere reality for voksne på DR's kanaler.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også