Pressefrihed under pres

Medier verden over har fået sværere betingelser og er under pres fra regeringer og finanskrisen, viser undersøgelse af pressefriheden.
MediaWatch

Mediernes plads til at arbejde er blevet mere snæver gennem de seneste otte år, men i år har den amerikanske organisation, Freedom House, der hvert år giver pressefriheden et "sundhedstjek", for første gang registreret forværringer i alle dele af verden. Det skriver Metroxpress.

Af de 195 lande, der er undersøgt, betegnes de 70 som "frie", 61 er "delvist frie" mens de sidste 64 er i kategorien "ikke frie".

Det er især  lande i Mellemøsten og Nordafrika, hvor pressefriheden har det skidt, men der er dog også sket fremskridt i en række afrikanske lande som i Asien.  Det billede overskygges dog af sager i det tidligere Sovjetunionen samt i Mellemøsten og Afrika, siger direktør Jennifer Windsor fra Freedom House.

Tre lande er i år gået fra kategorien "frie" til "delvis frie":

I Italien påpeges det, at domstole og nye love i Italien begrænser ytringsfriheden, og at ejerskabet i den italienske medieverden er koncentreret på få hænder.

Israel kritiseres for, at myndighederne ikke ville lade journalister komme ind i Gazastriben for at dække den militære offensiv i området. Hongkong falder ned ad skalaen i år, fordi styret i Beijing udøver stigende indflydelse på medierne.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også