Jakob Elkjær: JP/Politikens hus lever af ungpigekroppe

Redaktøren på fagbladet Journalisten kritiserer i skarpe vendinger Ekstra Bladets indtjening på massageannoncer.
MediaWatch

Redaktør Jakob Elkjær fra DJ's fagblad Journalisten - og kommende fellow på Syddansk Universitet - retter i Politiken Søndag et skarpt angreb mod Ekstra Bladet og JP/Politikens Hus.

Han mener, at Ekstra Bladet med sine daglige fire siders tætskrevne 'massageannoncer', hvor hvert enkelt ord koster 14.75 kroner, virker som mellemmand mellem prostituerede og deres kunder. 

Dermed bør avisen og dets ejer, JP/Politikens Hus, kunne anklages og dømmes for rufferi, mener Jakob Elkjær som understreger, at han ikke er jurist og udtaler sig som lægmand.

Jakob Elkjær mener både Ekstra Bladet og dets ejer er hykleriske, da de har den betragtelige, men også tvivlsomme indtjening på massageannoncerne.

"JP/Politikens Hus bliver billedligt talt holdt økonomisk i live af chokoladebrune ungpigekroppe, der lader kunden komme i munden uden kondom," skriver Elkjær i sit indlæg.

"Det er så let at fortrænge, at det fine fondsejede bladhus i så høj grad lever af penge tjent på prostitution. Moralsk kan det selvfølgelig ikke forsvares. Lars Munch tillader det kun, fordi bladhuset økonomisk set ikke har et valg."

- Newspaq
- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også