eBay mærker krisen
Selv om både overskud og omsætning er faldet i første kvartal, viser den amerikanske internetgigant eBay lovende takter.
For det lykkedes alligevel eBay at tjene 357,1 millioner dollars og omsætte for 2,02 milliarder kroner. Dermed faldt indtjeningen med 22 procent og omsætningen med otte procent i forhold til første kvartal sidste år, men det er slet ikke så slemt som ventet.
Markedet havde nemlig forventet en omsætning på 500 millioner dollars mindre, og det fik eBay-aktien til at stige med 5,5 procent.
Selskabet er bedst kendt for sit auktionssite, som faktisk er den del af virksomheden, der har haft størst problemer gennem krisen.
Til gengæld går det forrygende for betalingsdelen Paypal, hvor omsætningen er steget med 11 procent til 643 millioner dollars i forhold til første kvartal sidste år.
eBay er i Danmark kendt for ejerskabet af Den Blå Avis, som giganten købte sidste år for 2,1 milliarder kroner.
- Newspaq