Anker Brink lovpriser tekst-tv

Tekst-tv er en en undervurderet nyhedsplatform, der "lige så stille er blevet danskerne fortrukne nyhedskilde," skriver Brink Lund.
MediaWatch

Det ser måske gammeldags ud, men især unge mennesker holder sig up-to-date via 80'ernes stolthed: Tekst-tv.

Det er konklusion i et studie foretaget af bl.a. professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund.

"Denne (tekst-tv red.) gammeldags formidlingsform er lige så stille blevet danskernes fortrukne nyhedskilde. Især blandt unge, som har droppet betalingsaviser og programsatte nyhedsudsendelser, er fjernbetjeningens klik på tekst-tv dagens vigtigste realitetstjek," skriver professoren i klummen Mediemøllen i Berlingske Tidende.

Tekst-tv er således med til at gøre danskerne til et af de mest velorienterede folkefærd, vi overgås kun af finnerne. Og det skyldes altså i udstrakt grad tekst-tv, konkluderer Brink Lund efter en undersøgelse af befolkningerne i USA, Storbritannien, Finland og Danmark.

De unge bruger tekst-tv, fordi det er lige på og uden omsvøb, vurderer CBS-forskeren.

"Du kan konsultere nyhederne når det passer ind i din døgnrytme, og konstatere, at verden står endnu. Oven i købet får du så lidt demokratisk paratviden."

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også