Simon Andersen er favorit som Se og Hør-chef

Den tidligere chefredaktør på Nyhedsavisen er MediaWatch-brugernes foreløbige favorit til stillingen som chefredaktør på Se og Hør.
MediaWatch

Med tæt på 34 procent af stemmerne har den journalistiske pitbull, Simon Andersen, lagt sig klart i spidsen i MediaWatch afstemning om, hvem der bliver Se og Hørs næste chefredaktør. Og han følges af forgængeren som chefredaktør på Nyhedsavisen, David Trads (19 procent).

David Trads er i dag Berlingskes udsendte i Washington, mens Simon Andersen arbejder som nyhedsredaktør på B.T.

På tredjepladsen kommer tidligere B.T.-chef Arne Ullum, som i dag er chefredaktør og direktør på Søndagsavisen, mens Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør, Bent Falbert, også regnes for en sandsynlig kandidat.

Aller tager sig god tid til at besætte stillingen, som blev ledig, da Henrik Qvortrup gik til TV 2 ved årsskiftet. I mellemtiden fungerer ugebladsdirektør Per Ingdal, som chefredaktør på bladet.

Deltag i afstemningen herunder.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også