Rigmænd styrter væk fra mediebranchen

Der er i de sidste par måneder solgt ud af medieaktiverne. Storinvestorer og iværksættere står i kø for at komme væk fra mediebranchen.
MediaWatch

Storinvestorer og iværksættere stormer lige nu mod udgangen fra det danske mediemarked. Eksperter råder til, at man venter lidt med nye investeringer inden for branchen. Det skriver Børsen.

"Vi befinder os i en transformation mellem den gamle verden og den nye verden. Og uanset hvor meget du er på forkant med de nye medier, der bliver store om fem eller ti år, kan du ikke lave forretning på det endnu," mener Johnny Laursen, der blandt andet har stået bag magasinet Benjamin og nettjenesten Bilbasen.

Det er specielt den skærpede konkurrence og teknologiske barrierer, der har gjort det svært for investorer og iværksættere.

Morten Lund kunne sidste år erfare en hård økonomisk nedgang i forbindelse med gratisavisen Nyhedsavisen, der endte i milliontab. Morten Lund er dog optimistisk, men er overbevist om, at han for fremtiden kun vil satse på online annoncer, men ikke inden for den danske mediebranche.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også