FDIM lancerer topliste over nyhedsbreve

Foreningen af danske Internet Medier iværksætter topliste over nyhedsbreve.
MediaWatch

Nyhedsbreve er et forsømt nyhedsmedie, men det skal være slut nu. Det mener Foreningen af danske Internet Medier (FDIM), der har iværksat en nyhedsbrevs-topliste på vegne af sine medlemmer.

Ved at skabe et klart overblik over kvaliteten af nyhedsbrevene og antallet af læsere håber FDIM, at mediet kan tiltrække en større andel af onlineannonceringen.

Med toplisten bliver Danmark det første land nogensinde, der laver en samlet opgørelse over nyhedsbreve.

Listen vil blandt andet indeholde opgørelser om antal modtagere, frekvens samt ændringer siden sidste måling.

De første resultater forventes at blive offentliggjort i juni i år.

Ønsker du at være med i undersøgelsen, skal dit nyhedsbrev være teknisk oppe at køre den 30. april. Det koster 229 kroner eksklusiv moms pr. måned for hvert tilmeldt nyhedsbrev.

Læs mere på www.FDIM.dk

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også