Morten Lund tilsviner Svenn Dam

Den konkursramte Morten Lund afviser i et blogindlæg at have begået dokumentfalsk som avisejer på Nyhedsavisen - og langer i kraftige vendinger ud efter sin tidligere formand.
Jacob Brejnebøl Knudsen

"Jeg var ikke rigtig klog da jeg gik ind i den avis!"

Sådan indleder Nyhedsavisens konkursramte ejer Morten Lund et blogindlæg som svar på de beskyldninger om dokumentfalsk, der findes i bogen om Nyhedsavisen og som i dag gengives i en artikel i Berlingske Tidende.

Morten Lund skriver, at historien er 100 pct. opspind og plantet af Nyhedsavisens tidligere bestyrelsesformand Svenn Dam.

Mistanke om lokumsaftale
Svenn Dam var manden som begærede Morten Lund personligt konkurs på mistanken om, at Lund havde indgået en aftale med David Montgomery, manden bag Berlingske Medias ejer Mecom, om at Montgomery skulle betale 139 mio. kr. til Morten Lund for at lukke Nyhedsavisen.

Beskyldningerne om dokumentfalsk er opstået, efter at det i bogen "Alt Går Efter Planen" er kommet frem, at der blev ændret i regnskaberne, efter at Svenn Dam havde skrevet under, så en præcis pengetilførsel ikke fremgik.

Dam vidste besked
Denne ændring skal efter sigende være sket uden Svenn Dams vidende, men det afviser Morten Lund, selv om han erkender, at han ikke har set dokumentation for kapitaltilførslen.

"De pisse dygtige bestyrelsesmedlemmer Jimmy Maymann og Herman Haraldson skrev jo ikke under på regnskaberne og tog pa ferie med slukket mobiltelefon uden at se dokumentationen for finansieringen bag regnskabet. Svenn Dam, som heller ikke var der da lokummet brændte, forsvandt i over en uge. Imens tvang jeg nærmest nogle af mine amerikanske investorer til at købe mit arvesølv - BullGuard - til spotpris. For at få til loenninger," skriver han på sin blog.

Håndvask
"Svenn stod i håndvaskens nu glasklare skær og skulle på ferie (ja midt i overlevelseskampen - vær ikke forundret kære læser). Han skrev, i sin iver for at komme hurtigt afsted, under uden at se dokumentationen for den tilførte kapital!!!! Det må da være en bestyrelsesansvarssag i sig selv ville nogen sige - men ikke mig. Han fik en del opkald fra min CFO - og var hele tiden i kontakt med CFO’en - INTET er nyt for Svenn," skriver Morten Lund, som også skriver, at det var Svenn Dams højre hånd, direktør Morten Nissen Nielsen, der fostrede ideen.

Morten Lund finder også plads til hån af sin tidligere formand, som fik 1,7 mio. kr. om året for sit deltidsjob i Nyhedsavisen, og så bliver Svenn Dam ellers hånet for sit skoleengelsk, som fik Montgomery til at grine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også