I et medieessay til ugebrevet Mandag Morgen, hvor Erik Rasmussen stadig er ansv. chefred. og adm. dir., nedfælder han skriften på væggen for en dagbladsbranche, der har ændret sig ganske betydeligt, siden han selv trådte ind i den.

Med overskriften ”Hvad skal dagbladene nu leve af?” tager den syv sider lange brancheanalyse udgangspunkt i netmediernes eksplosivt stigende succes, og dagbladenes tilsvarende deroute.

Den journalistiske selvforståelse
Erik Rasmussen tøver ikke med at placere ansvaret for dagbladsbranchens nedtur hos et dårligt strategiske og innovative lederskab. Derudover anklager han sine kollegaer for at have været for selvhøjtidelige og for lidt fokuserede på læserne, eller kunderne, som han hellere kalder dem.

(…) De har for længe troet, at deres betydning for samfundet og demokratiet
var garantien for deres eksistens. Den journalistiske selvforståelse og selvhøjtidelighed har igennem tiderne været lammende for bladenes nytænkning. Ikke mange fag har demonstreret så stor konservatisme og så lille omstillingsevne som det journalistiske håndværk, lyder den yderst konkrete kritik.

Selvom Erik Rasmussen er temmelig pessimistisk på dagbladenes vegne, så ser han dog overlevelsesmuligheder, hvis de vælger at fokusere på det tryghedsbehov, mange medieforbrugere alligevel. I et stadigt mere segmenteret og uoverskueligt mediebillede bør dagbladene også udnytte den megen journalistiske erfaring og loyalitet, de har fra visse kundegrupper.

Et døende produkt
I medieessayet leverer Erik Rasmussen ikke noget endeligt bud på en oplagt forretningsmodel, som kan konvergere net og print, men han foreslår tre udviklingsorienterede hovedpunkter til et nyt mediekoncept. Indenfor markeds-, produkt- og forretningsudvikling er hovedpointen fra hans side, at dagbladene skal gå fra bred information mod målrettet navigation, for på den måde at ramme en afgrænset målgruppe helt præcist.

Erik Rasmussen anbefaler dagbladene at tænke innovativt og opgive forestillingen om den daglige avis:

(…)Den begrænser nytænkningen og omstillingsevnen og muligheden for at komme endnu tættere på kunderne (…) det er tåbeligt at miste måske en million loyale kunder, fordi man af princip vil holde fast i et døende produkt. Enhver bladchef bør i 2009 gøre sig seriøse overvejelser om alternativet til den daglige avis.

Gratiskulturen er svær at vende
Omkostningsfrit journalistisk indhold er efterhånden en velintegreret del af mange danskeres hverdag – og det er svært at lave om på, mener Erik Rasmussen. Den gratiskultur som dagbladene i høj grad selv har bidraget til, har nu bidraget til en underminering af abonnementsindtjeningen. I essayet skriver Erik Rasmussen:

(…)Det er uhyre svært at vænne folk til at betale for hidtidige gratisydelser. Dagbladene har bestyrket brugernes opfattelse af nettet som et åbent gratismedie. Den ide har ikke mindst de unge taget til sig.

Et andet problem for dagbladsbranchen er, at de nye medier nu for alvor har lagt afstand til printmedierne, når det gælder danskernes tidsforbrug. Som vi her på MediaWatch også har skrevet, viser de seneste tal fra FDIM, at søgemaskiner og sociale netværk er de helt store tidsslugere. Den betydelige stigning på disse sites skyldes, ifølge Erik Rasmussen, skabernes dybe forståelse for markedet. En forståelse han modsat savner hos de store mediehuse, der indenfor de seneste år har måttet se deres forretningsmodel fuldstændig overhalet indenom.