Det mener både den nuværende og tidligere direktør, som er enige om, at den historiske risikovillighed har gjort, at det selvstændige lokale dagblad stadig står. Derfor var det ikke svært at træffe beslutningen om at bruge 70 mio. kr. på en ny trykpresse til, selvom investeringen overstiger omsætningen for 2008 på 56 mio. kr. og har gjort et betydeligt indhug i egenkapitalen. For det 132 år gamle folkeblads ledelse betyder det nemlig noget at kunne forblive herre i eget hus.

”Selvbestemmelsen har altid været en dyd her,” siger Leif Kristiansen, som nu er senior redaktør, men fra 1989 til 2006 var han henholdsvis chefredaktør og adm. dir., og i en periode begge dele, på den overskuelige ø i Limfjorden:

”Hvis vi skal bevare avisen, som er hele ideen med selskabet, så skal vi underbygge det økonomiske fundament på så mange måder som muligt for at sikre fremtiden. Vi skal altså lægge æg i mange reder."

Intet område er fremmed
De guldæg har man på Mors lagt siden slutningen af 60’erne, hvor de første store maskininvesteringer blev realiseret. Det medførte i første omgang, at avisen kunne opbygge en indtjeningssøjle på bogtrykket. Dernæst kom i 1970’erne det alternative rotationstryk, der i første omgang skulle trykke de nye ugeaviser og sidenhen den lokale telefonbog. Leif Kristiansen har været med næsten siden de første udvidelser, og han benægter ikke, at almindeligt held historisk set har spillet en rolle, men der hører mere til forklaringen:

”Muligheden for at være heldig stiger i en positiv økonomisk situation, så det afgørende for os var at opbygge en egenkapital som nøglen til at bevare selvstændighed og handlefrihed - egenkapitalen muliggør jo netop investeringslysten. Vi kan selvfølgelig aldrig akkumulere kapital nok til at matche den teknologiske udvikling. Derfor bliver vi stadig nødt til at tage chancer.”

En anden indtægtssøjle, Morsø Folkeblad for en del år siden valgte at satse på, er reel indholdsproduktion ud fra en klassisk bureaumodel. I dag beskæftiger det to medarbejdere, som arbejder med medierådgivning, pressemeddelelser og reklametekster. Derudover distribuerer man også reklametryksager for Forbrugerkontakt.

”Der er i princippet ikke noget område, der har været fremmed for os i forhold til at udvide de kompetencer, vi allerede havde,” forklarer Leif Kristiansen.

Kedeldragter og kernekompetencer
Et af de områder, som den nye trykpresses fleksible produktionsmuligheder skal åbne døren for, er blandt andet lokalaviser og supermarkeder, forklarer adm. dir. Claus Thomsen, mens han viser rundt i Mediehuset Mors’ lokaler, hvor alle virksomhedens funktioner er samlet under ét tag.

Den nye trykpresse har da også krævet sin egen tilbygning, og man indser hvorfor, når man står over for det store jernmonstrum, hvis fundament er 15 meter dybt og krævede 180 lastvogne med sand. Maskinens styrke er ifølge direktøren, at alt er automatiseret og derfor hurtigt kan skifte mellem forskellige trykformer.

”Vi valgte bevidst at satse på de hurtige skift, små oplag og heatset, fordi vi mener, vi kan få forretning i de små opgaver. På den måde dækker vi den nedre del af markedet. Der er nok spillere på de andre baner," siger Claus Thomsen, som oplever, at flere af de store dagblade ikke længere ser trykkeriet som en central del af forretningen, men for Morsø Folkeblad er netop trykkeriet et uundværligt indtjeningsgrundlag:

”Folk i blå kedeldragter er måske ikke de store dagblades kernekompetence længere, men det er det for os, fordi vi er så små. Vi har ikke samme mulighed for at udvide på platformene - vores hjemmeside bliver vi altså ikke rige af at have.”

Historisk ydmyghed
Købet af den nye trykpresse er finansieret med en egenkapital på 14 mio. kr. og hjælp fra øens to lokale pengeinstitutter: Morsø Bank og Morsø Sparekasse, som tilsammen ejer 49 pct. af aktierne i virksomheden, men ikke har reel indflydelse på grund af stemmeretsbegrænsning.

De gamle trykmaskiner, hvoraf de nyeste tårne blev købt omkring årtusindeskiftet, kan avisen ikke tjene stort på, men en aftale med egyptiske købere er dog på plads. Om et par uger håber direktøren derfor på at kunne pensionere de gamle maskiner, og den nyindkøbte tyske maskine har allerede trykt de første telefonbøger med et ganske tilfredsstillende resultat, fortæller Claus Thomsen.

Virksomheden vil finde eksterne kunder over hele landet, og de første har allerede meldt sig i form af personaleaviser, detailhandelskæder, grænseforretninger og flere andre. Men der er bestemt også brug for kunderne, hvis den nye trykpresse skal blive en rentabel forretning. Det pressede annoncemarked er også nået til Morsø Folkeblad, hvor de vurderer at miste 10-15 pct. i år.

”Det går simpelthen for hurtigt den forkerte vej i forhold til de reelle muligheder, vi har for at rette de faste omkostninger til. Vi kan ikke alene spare os ud af det her, så det handler om at finde alternativer,” siger Leif Kristiansen og fortsætter:

”Det er jo ikke nyt, at vi går imod strømmen, men den er måske lidt hårdere, end vi er vant til. Til gengæld har vi altid været tvunget til at få meget ud af vores ressourcer, og engagementet og stædigheden har altid været stor. På grund af organisationens lidenhed har vi altid kunnet gå mere direkte til tingene - der er ikke så mange spillemandspenge i omløb hos os.”

Mediestøtten sikrer folkeligheden
Selvom Morsø Folkeblad besidder jysk mådehold, så stopper forretningsudviklingen ikke med den nye trykpresse. Et af de områder, Claus Thomsen har kig på er i forbindelse med den kommende liberalisering af postmarkedet, hvor han ser det som en mulighed at distribuere andet end tryksager.

”Hvis man ser på postomdelingen på Mors lige nu, hvor der kun er to huse på nogle gader, og overvejer om det er en god forretning – så er svaret nok nej. Det er det som udgangspunkt heller ikke for os, men vi er der jo i forvejen dagligt,” siger direktøren, som vil se nærmere på potentialerne op til liberaliseringen.

I forhold til den nuværende egendistribution er Morsø Folkeblad yderst afhængige af den statsstøtte, de kan få, netop fordi der er langt mellem morsingboerne:

”Vi er på lige fod med mange andre tilfredse med mediestøtten, og beløbet er med til at sikre fortsat drift i selskabet. Vi ser den som et tilskud til at bevare folkeligheden og demokratiet.”

Claus Thomsen håber naturligvis på, at mediestøtten fortsat vil bidrage til forretningen, så avisen kan blive med at udkomme i et oplag på cirka 5.000.