B.T. kan tjene på nyt tillæg

Gossip og navne sælger - og det kan give B.T.s nye søndagstillæg annoncevind i sejlene, mener mediabureau.
MediaWatch

B.T.'s farvel til søndagens kvindetillæg vil give flere annoncekroner i kassen, mener mediechef.

Det er et smart økonomisk træk, at B.T. har valgt at droppe 'Kun for kvinder'-tillægget for i stedet for at satse på gossip og kendisstof til både mænd og kvinder.

Det mener Gitta Steffensen, der er chef i mediabureauet Carat.

"Umiddelbart så tror jeg, at de kommer til at tjene flere annoncekroner på det, da de har udvidet målgruppen," siger hun.

Den nye satsning vil dog komme til at afholde en del kvinder fra at købe avisen, men det kommer ikke til at koste på bundlinjen, vurderer Gitta Steffensen, der dog ærgrer sig over, at kvindetillægget er droppet.

"Det kommer til at skræmme nogle kvinder væk, da det ikke længere er så målrettet, men mere unisex. Og det har de nok gjort for at tilpasse sig mere til den normale læserfordeling på avisen, som jo mest er mænd. Det var en spændende idé, da B.T. lancerede kvindetillægget. Men det er smart at appellere lidt bredere. Gossip og kendte navne sælger," siger mediachefen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også