DR dropper Blekinge-serie

Finansieringen af den planlagte dramaserie om Blekingegadebanden er røget på gulvet, efter at tyske ZDF har trukket sig fra samarbejdet.
MediaWatch

DR-Drama har droppet tankerne om at lave en storstilet dramaserie ud fra de Cavling-vindende bøger om Blekingegadebanden.

"Det er super ærgerligt, men vi kunne ikke få serien finansieret. Vi mangler simpelthen for mange penge til at kunne få det til at hænge sammen, som vi gerne ville," forklarer Jørgen Ramskov, der skulle producere serien, til B.T.

Årsagen til, at DR lader serien falde, er, at det tyske ZDF har trukket sig fra samarbejdet.

Dermed må bøgernes forfatter, Peter Øvig Knudsen, vinke farvel til det million-honorar som han blev lovet, da DR købte rettighederne til Blekingegadebanden. 

"Jeg mister næsten to mio. kr., men jeg skal ikke klage, det går jo fantastisk med bøgerne," siger Peter Øvig Knudsen.

Både TV 2 og Zentropa udkommer snart med filmatiseringer af historien om den myteomspundne bande.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også