Naser Khader ny blogger hos Jyllands-Posten

Jyllands-Posten lancerer nyt blog-univers med 26 debattører, der fremover skal blogge liv i debatten.

For få uger siden skiftede debatøren Mikael Jalving fra Berlingske til Jyllands-Posten. Nu får han selskab af en anden tidligere Berlingske-skribent, forfatteren Kristian Ditlev Jensen, og den tidligere formand for Liberal Alliance, Naser Khader, der også er med på det blogger-hold, der fremover skal byde op til debat i Jyllands-Postens nye blog-univers.

Debatten skal ligge inden for seks forskellige kategorier fra samfund over erhverv til kultur og sport, og er tilsyneladende allerede blevet skudt godt i gang. Naser Khaders første indlæg, der blev publiceret mandag, har allerede affødt 51 kommentarer.

Blandt de i alt 26 bloggere finder man også Mona Sheikh, der er phd-studerende i Californien med speciale i radikal islamisme og sikkerhedspolitik, Christina Hvid, der er adm. direktør for Danish Meat Association, formand for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, rektor på Filmhøjskolen i Ebeltoft, Søren Høy, og Peter Bredsdorff-Larsen, der er assistenttræner på herrelandsholdet i håndbold. Derudover vil gæste-bloggere løbende blive hentet ind for at kommentere aktuelle begivenheder og emner.

- MediaWatch
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også