Ny spiller på jobmarkedet

Endnu en spiller melder sig i kampen om de lukrative jobannoncer - ny jobportal gør det muligt at se alle opslåede jobs i én og samme database.
MediaWatch

Ejendomsmæglere har længe haft en fælles side med huse til salg, nu får jobdatabaserne det også.

På hjemmesiden www.arbot.dk bliver alle jobopslag samlet på én og samme side og det forbedre funktionaliteten for de jobsøgende.

"Vi har lagt meget vægt på at lave en god søgefunktion i Arbot. Det er jo den, der skal hjælpe med at finde det rigtige job! Og Googles enkelhed er noget alle kender og kan finde ud af," skriver IT-firmaet Halibut, som står bag søgesiden.

Siden er bygget op, så en søgerobot selv gennemsøger nettet hver nat, og selv laver henvisninger til stillingsopslag. Derfor er det både nemt og gratis for virksomheder at få deres stillingsopslag med i databasen.

Og også de jobsøgende kan se frem til en mere overskuelig og brugervenlig side.

"Arbot er jo resultatet af, hvad vi selv savnede som jobsøgende - nemlig et sted på nettet, hvor alle jobannoncer var samlet," uddyber Helle Manscher, adm. direktør i Halibut A/S.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også