Tv-producenter frygter finanskrisen

Selvom tv-producenterne endnu ikke er ramt af finanskrisen, frygter de, at de snart vil blive det.
MediaWatch

Store dele af mediebranchen er allerede blevet ramt af finanskrisen. Det får tv-producenterne til at frygte, at de står for tur næste gang. Det skriver Berlingske Business.

Tv-producenterne frygter især, at tv-stationernes dårlige annoncesalg vil betyde, at de køber færre programmer hos producenterne.

"Den usikkerhed, der gør, at tv-stationerne venter lidt med at bestille programmer, den kan vores medlemmer godt mærke," siger Klaus Hansen, der er sekretariatschef i Producentforeningen.

TV 2's programchef, Keld Reinecke, er også usikker på stationens fremtidige køb af programmer.

"Det er klart, at finanskrisen har indvirkning på, hvilke programmer vi laver - altså hvor mange penge vi har. Men hvor meget indvirkning det får, det er simpelthen så svært at vurdere," siger Keld Reinecke.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også