'Kontant' modtager markedsføringspris

Forbrugermagasinet 'Kontant' på DR1 fik torsdag HBH Markedsføringsprisen, som blev uddelt for 18. gang.
MediaWatch

HBH Markedsføringsprisen er indstiftet af fabrikanten Henrik Bødtker Hansen og blev i anledning af hans 91-års fødselsdag torsdag uddelt på Copenhagen Business School. Hæderen gik til Danmarks Radios forbrugermagasin 'Kontant', og programmets vært, Kåre Quist (foto), og redaktør Lisberg Kølster modtog prisen i form af en boksehandske.

"Kontant er måske ikke ligefrem elsket af marketingbranchen, men vi mener reelt, at prismodtageren har gjort mere end selv forbrugerombudsmanden for god markedsføringsskik," lyder det ifølge DR blandt andet i begrundelsen fra fondens bestyrelse.

HBH-prisen skal ifølge fundatsen netop gives til nogen, der fremmer og støtter god markedsføringsskik og praksis.

Videre udtalte bestyrelsen, at man kunne hævde en urimelighed i, at skytset ofte rettes mod virksomheder, der ikke selv har kunnet håndtere utilfredse kunder eller rette op på fejl og skavanker. Men den måde at arbejde på har åbenlyst vist sig at være effektiv, og bestyrelsen er ikke tvivl om, at mange virksomheder krummer tæer nu, hvor 'Kontant' har høstet så stor anerkendelse.

- Newspaq/MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også