Stein Bagger skærper journalist-skepsis

Christoffer Guldbrandsen og Stein Bagger er de to navne, der har optaget Computerworlds journalist Kristian Hansen allermest i denne uge.

Kristian Hansen udgav i går bogen Fupfabrikken om Stein Bagger og IT Factory, som han som journalist var med til at afdække for Computerworld.

Hvilken nyhed var den vigtigste i mediebranchen i ugens løb og hvorfor?

"Først vil jeg tilstå, at det nok ikke er denne uge, jeg har haft mest tid til at følge nyhedstrømmen, da jeg mildt sagt har været hængt op af bogudgivelsen. Men jeg fik set Guldbrandsens film (Dagbog fra midten, red). Jeg vild med et kig bag de politiske kulisse. Filmen er ikke bare underholdende for en "statskundskaber" for mig, som er bidt af politik. Den har også rejst en sund debat om journalisters samarbejde med politikere."

Hvilke andre branche-begivenheder var vigtige og hvorfor?

"I samme boldgade havde Ritzau en spændende historie om Michael Ulvemans tilsyneladende manglende iver efter åbenhed omkring sit arbejde. Igen bliver der gjort det helt rigtige, nemlig at beskrive tingenes tilstand, så det forhåbentlig kan flytte noget i det lange løb.

Vi kan kun håbe Offentlighedskommisionen, der kommer med en betænkning snart om forslag til en ny offentlighedslov og forvaltnings, vil gøre kravene om åbenhed mere håndfaste. Det lader i hvert fald til, at der er mange muligheder for at skjule ting, uden det får konsekvenser."

Er der nyheder, du er stødt på af vigtighed for din branche, som danske medier ikke har dækket?

"Ikke nyheder som sådan, men Offentlighedenskommissionen er på trapperne med en betænkning, der kan ændre journalister arbejdsbetingelser i meget lang tid fremover. Selvom det ikke lyder som det mest sexede, burde alle medier kaste sig over den sag. Medlemmer af kommisionen har alle fået mundkurv på og må ikke udtale - så er stilen lige som lagt.

Men helt ærligt, så tror jeg, at danskerne mener, der bør være mere åbenhed. Lad os ikke håbe, der bliver sneget yderligere tremmer ned over vores adgang til information, der er produceret for skatteborgerpenge. Har kommisionens medlemmer været på studietur til Sverige, hvor der er mere åbenhed?"

Hvad er den bedste og værste mediedækning, du er stødt på i den forløbne uge?

"Jeg synes egentlig opfølgningen på Guldbrandsen-filmen har været god med en sund debat omkring flere ting. Omvendt kunne Ulveman-sagen måske godt have fortjent endnu flere opfølgere og en grundig analyse om åbenhedsgraden i forskellige lande, herunder Sverige - og hvad mener politikerne egentlig om åbenhed i forvaltningen?"

Ugens aktuelle: Kommer Stein Bagger-sagen til at ændre noget i mediebranchen - og hvad?

"I en tid vil alle journalister nok være ekstra på vagt over for forretningsfolk med stor succes. Og mon ikke blogindlæg rundt omkring vil blive læst med lidt større interesse fremover. Cadau til Dorte (Toft, red.) for det."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også