Facebook vil ikke misbruge dine billeder

Det sociale netværk Facebook forklarer nu, at de ikke vil bruge de billeder, brugerne lægger ud på deres profiler. Facebook har gennem den senere tid fået massiv kritik for sine regler om, at det sociale netværk ejer alle billeder og filer, som folk lægger op på deres profiler. Det har nu fået det sociale netværk til at ændre på reglerne og forklare, at Facebooks ejere ikke uden videre vil bruge eller sælge billeder fra Facebook-brugernes profiler. Det skriver cnet.com.
MediaWatch

Det sociale netværk Facebook forklarer nu, at de ikke vil bruge de billeder, brugerne lægger ud på deres profiler.

Facebook har gennem den senere tid fået massiv kritik for sine regler om, at det sociale netværk ejer alle billeder og filer, som folk lægger op på deres profiler.

Det har nu fået det sociale netværk til at ændre på reglerne og forklare, at Facebooks ejere ikke uden videre vil bruge eller sælge billeder fra Facebook-brugernes profiler. Det skriver cnet.com.

Tidligere har en skribent på forbruger-bloggen 'The Consumerist' tolket Facebooks regler som "Vi kan gøre, hvad vi vil med dit indhold. For evigt."

Men Facebook vil ikke opfattes som et sort hul for information.

Det sociale netværk forklarer ifølge cnet.com, at man ikke planlægger at sælge billeder af folk, som har en profil på netværket.

Hvis en Facebook-bruger har lagt billeder op på sin profil som "privat", så de kun kan ses af ham selv eller hans Facebook-venner, vil Facebook respektere det.

I den sammenhæng forklarer Facebook, at netværket ikke vil bruge eller vise billederne til andre end dem, der er på din venneliste.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også