Klar kommerciel føring til 100FM

SBS Radio er som ventet væsentlig styrket med lanceringen af Nova FM i efteråret, men den landsdækkende forstærkning bør rumme mere potentiale.
Per Fanefjord Laursen

Det landsdækkende kommercielle radiomarked består i dag af to kommercielle netværk, Det Danske Radiobureau (DDR) og SBS radio. De holder i dag en sharedeling på 67,7 procent mod 32,2 procent til DDRs fordel, målt i kommercielle shares 21-50 år.

I forhold til uge 6 sidste år er SBS Radio som forventet vokset efter indlemmelsen af den nye landsdækkende Nova FM. Væksten er på 18 procentpoint. I de sidste par uger har SBS haft medgang og ligger i uge 6 ikke så langt fra de 35 sharepoint, der var målsætningen efter familieforøgelsen med Nova FM.

Det har dog ikke generet DDR, der er steget med 2,4 point siden for et år siden. DDR er dermed stadig den store aktør på markedet - trods SBS' lancering af Nova FM.

Både DDR og SBS Radio er i stand til at vinde andele fra 2008 til 2009, fordi TV 2 Radio faldt ud af markedet i uge 37, 2008.

Radio 100FM langt stærkere end Nova FM
Blandt de enkelte radiobrands ses dog flere forskydninger siden uge 6, 2008.

Nedlæggelsen af TV 2 Radio, og Nova FMs overtagelse af frekvenssættet, har ikke påvirket Radio 100 FM. Tværtimod, 100FM, der var ligeved at lukke sig selv i november, er steget fra en share på 19,5 i 2008 til hele 33,4 procent i en ren topuge 6. Det spiller formentlig ind, at 100FM har forbedret sin distribution i det seneste år. Lillesøsteren Radio Soft nyder stor medvind omkring juletid, men har lagt sig lige under niveauet i 2008, nemlig på fire point.

Nova FM, der altså først kom til i oktober 2008, ligger på 19 procent - eller 1,2 point over debuten i uge 37. Voice lå på fem procent i 2008, men er med skærpet profil vokset til otte kommercielle sharepoint.

"Radio City står nok for den mest drastiske ændring. Efter tabet af næsten alle sendere er rockradioen faldet med 4,3 point i 2008 til blot 0,5 procent," siger Broadcast Researcher Simone Krogh, Mediaedge:cia.

Den anden store taber er de kommercielle regionale radionetværk, der er med i DDR, og falder fra 39 procent til 30 procent.

Kommercielle shares, 21-50 år, uge 6 2008 kontra samme uge i 2009.
Kilde: Gallups Radiometer, Mediaedge:cia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også