Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

I de fleste virksomheder ville topchefen uden tvivl være ovenud lykkelig for at vende et truende underskud til et lille overskud for dernæst at glæde markedet med en opjustering. Men det var ikke just Merete Eldrups første reaktion, da finansdirektør Peter Normann i sidste måned kom ind på TV 2-direktørens kontor med beskeden om, at han tror, at et forventet TV 2-underskud på 30-60 mio. kr. faktisk bliver et overskud på 20 mio. kr.

»Så knalder jeg hovedet i bordet og siger: Det er simpelthen løgn. Det kan jeg ikke forklare nogen mennesker. Jeg ved nøjagtigt, hvordan den historie kommer til at se ud. Jeg forudsagde den en-til-en,« fortæller Merete Eldrup.

»Jeg vidste, hvad politikerne ville sige. Jeg vidste, at der ikke ville gå et minut, før Henrik Ravn fra SBS ville være ude og sige, at det var det, de hele tiden havde sagt.«

Historien, hun hentyder til, handler om, at TV 2 i ugen forinden opjusteringen måtte ty til Folketingets politikere for at få dem til at skrue en redningsplan sammen - med det resultat, at TV 2 fra 2012 kan tage betaling for sin hovedkanal, så koncernens skrantende økonomi kan komme under kontrol.

En plan, der fortsat møder udbredt modstand fra konkurrenter, seere og antenneforeninger, og som netop nu er til gennemsyn hos EU-kommissionen.

Hektisk begyndelse
Begivenhederne beskriver fint, hvor hektisk det har været for Merete Eldrup, siden hun begyndte i jobbet som adm. direktør for TV 2 i december 2007.

I tiden op til syslede hun med en masse ideer om, hvordan hun skulle tage hul på jobbet, men planerne holdt ikke. »I november, da jeg fik jobbet, havde jeg to-tre uger, inden jeg skulle begynde. Jeg gik med en ide om, at nu skal jeg rundt og snakke med alle, så skal jeg kigge på strategien og revurdere lidt. Så var der nogle af forretningerne, som nok skulle trimmes lidt, og så skulle vi starte nogle nye kanaler og finde ud af, hvad det skulle være for nogle. Glem det,« siger hun.

I stedet stod den på lukning af TV 2 Radio, fyring af flere end 200 medarbejdere, og til sidst mundede det ud i, at staten måtte yde et nødlån på 500 mio. kr. - bankerne ville ikke stille yderligere kreditter til rådighed.

I efteråret skulle politikerne så masseres til at forstå, hvor alvorlig situationen var, så TV 2 kunne få den brugerbetaling, som i TV 2-ledelsens verden er afgørende for at gøre koncernen bæredygtig.

Når Merete Eldrup ser tilbage på de 14 måneder, beskriver hun perioden som turbulent og lærerig.

Hårdt år for TV 2
»Fra min stol har jeg aldrig lært så meget i mit arbejdsliv som i det seneste år. Ser man det fra virksomheden, har det været et hårdt år. Det er hårdt at gå fra at være den, der i flere år har kunnet gå på vandet. Hver gang man sagde TV 2, var det noget nyt, der begyndte, eller noget der lykkedes. Pludselig hiver nogen tæppet væk og fortæller, at der er underskud og kæmpe sparerunde.«

Samtidig mærker Merete Eldrup de bidske konkurrenter, SBS og MTG, der konstant kigger TV 2 kritisk efter i sømmene på grund af statens involvering i form af både ejerskab og midlertidige statslån.

Det behager ikke ligefrem Merete Eldrup, som aldrig har oplevet noget lignende:

»Jeg synes, det er voldsomt på den måde, at jeg jo møder dem. Jeg ved, hvor meget de er på jer journalister, på det politiske system, på Kulturministeriet, på EU-kommissionen, på Konkurrencestyrelsen, i Østre Landsret. Vi møder dem alle steder, og jeg har aldrig mødt nogen, der konkurrerer på den måde. Det må jeg sige. Jeg tager det til efterretning og agerer efter det.«

Merete Eldrup har tidligere haft sin gang i dagbladsbranchen hos JP/Politikens Hus. Her er konkurrencen helt anderledes. Det drejer sig om, hvem der får Cavling-prisen og scorer flest annoncer.

»Det er total kamp, men altså ikke i Konkurrencestyrelsen som nu. Her gælder alle midler med advokater og så videre. Hvis bare de brugte lige så meget krudt på at lave godt tv eller sælge nogle reklamer,« siger hun med adresse til SBS' og MTG's lobbyvirksomhed.

Ikke en fordel
Statsejerskabet er til evig diskussion, når man hedder TV 2, men til Merete Eldrups egen overraskelse er det ikke nødvendigvis en fordel på den måde, at det er en sikkerhedsventil, når der mangler penge i kassen.

»Det er i hvert fald ikke en fordel. Selv om jeg måske burde have set det, tænkte jeg alligevel, at når man havde staten i ryggen, burde bankerne jo nok være til at tale med. Men for dem var statsejerskabet ingen garanti. Tværtimod. Hvis det havde været en privat virksomhed, var ejeren kommet med lidt af pengene, og vi var kommet med noget, men i vores tilfælde kunne staten ikke komme med noget i modsætning til vores konkurrenter, som har en eller anden ejer i ryggen, der kan vise noget velvilje og sige, at jeg står bag det her selskab,« siger hun og afviser samtidig, at det er lykken at få statslån, som skal godkendes i EU-regi.

»Det er et maskineri uden lige, som jeg ikke vil ønske for nogen. Havde vi kunnet låne de penge i banken selv, havde vi gjort det. Det var en sort dag, da vi måtte få det statslån.«

Hele diskussionen bunder i, at TV 2 er sat i verden som en konkurrent til det ligeledes statsejede DR, mens finansieringen sker i konkurrence med private tv-selskaber. Den uoverensstemmelse skal der ifølge Merete Eldrup findes en løsning på.

For hende selv er der ingen tvivl om, at TV 2 skal være i konkurrence til DR. Men statsejerskabet har hun ingen officiel holdning til.

»Vi ser os selv som en public service-station. Og derfor kan vi ikke have en hovedkanal, der giver underskud hele tiden. Vi har ikke en holdning til, om staten eller en anden ejer os. Det er ikke mit bord.«

Merete Eldrup erkender, at statsejerskab har en sovjetisk klang over sig, men ikke i virkeligheden.

»Indholdsmæssigt er det jo ikke sådan, at regeringen ringer og kan redigere indslagene. Det ved alle. Ingen vil for hverken DR's eller TV 2's vedkommende kunne argumentere for, at det er statsstyret. Det er ikke sådan, at Kulturministeriet kan bestille et indslag.«

Hektiske år forude
For Merete Eldrup drejer det sig nu om, hvordan TV 2 kommer hen til 2012, hvor driftsfinansieringen kommer på plads. Planerne om nye kanaler ligger dybt inde i skuffen. Der er nærmest ikke råd til at åbne skuffen bare for at kigge på planerne.

»TV3 har lige meldt en ny kanal på banen, SBS har startet 6'eren, så mens de græder, får de da lavet lidt rundtomkring. Vi kan ikke sove indtil 2012, men det er ikke sikkert, at vi får lov til at lave ret meget, så længe vi ikke kan finansiere os selv.«

Nogle - bl.a. de danske antenneforeninger - ser endda hellere TV 2 lukke end at betale yderligere for at se tv.

»Det tror jeg heldigvis ikke, at der er opbakning til. Jeg synes, at vi sagtens kan fortælle, hvorfor TV 2 er vigtigt. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke ville have kæmpet så fuldstændig hidsigt, som jeg har gjort i det seneste år for TV 2, hvis det ikke var vigtigt.«

Og hvad er det så, danskerne vil gå glip af, hvis TV 2 måtte dreje nøglen om?

»At have to public service-stationer er vigtigt. Aviser er vigtige, men det er elektronisk nyhedsformidling også. Da TV 2 kom, kunne man se, hvor meget bedre DR blev. Og med Danmark som et lille sprogområde er det vigtigt med nogle, der har råd til at blive ved med at lave dansksprogede programmer for det danske samfund. Og så synes jeg, at seertallene giver deres egen berettigelse. En tredjedel ser TV 2. Folk tænder jo for det, de har lyst til at se, ikke for at støtte TV 2.«