Godt tv-år for TeliaSonera

Den svenske telekoncern TeliaSonera fremviste onsdag et regnskab med gode resultater for bredbånd og kabel-tv. Telekoncernen har anvendt det meste af 2008 på at skabe en platform for en bredbåndsforretning i Danmark, men er alligevel tilfreds med resultatet for regnskabsåret. "Det har kostet en del penge, men da vi samtidig har præsteret en kraftigt stigning i vores omsætning, har vi alligevel formået at opnå et tilfredsstillende finansielt resultat med over 25 procents stigning i den samlede omsætning," skriver koncernen i årsregnskabet. Som første spiller på markedet introducerede Telia i 2008 "tripleplay" - dvs. en pakke med internet, digital tv og telefoni via ADSL-bredbånd. I november lancerede Telia så landsdækkende bredbånd. Stofas kabel-tv-forretning havde et tilfredsstillende år og rundede en mia. kr. i omsætning. På trods af lavere indtjening i 2008 er Stofa stadig en veldrevet virksomhed, kommenterer TeliaSonera. "Stofa har passeret en milliard kr. i omsætning. EBITDA er faldet, hvilket skyldes investeringer i udviklingen af Stofas digitale set top boks, Zaptor og et generelt presset marked. Derudover har vi kunnet glæde os over en flot kundetilgang på den digitale tv-platform Zaptor og på VoIP," skriver koncernen. - Newspaq
MediaWatch

Den svenske telekoncern TeliaSonera fremviste onsdag et regnskab med gode resultater for bredbånd og kabel-tv.

Telekoncernen har anvendt det meste af 2008 på at skabe en platform for en bredbåndsforretning i Danmark, men er alligevel tilfreds med resultatet for regnskabsåret.

"Det har kostet en del penge, men da vi samtidig har præsteret en kraftigt stigning i vores omsætning, har vi alligevel formået at opnå et tilfredsstillende finansielt resultat med over 25 procents stigning i den samlede omsætning," skriver koncernen i årsregnskabet.

Som første spiller på markedet introducerede Telia i 2008 "tripleplay" - dvs. en pakke med internet, digital tv og telefoni via ADSL-bredbånd. I november lancerede Telia så landsdækkende bredbånd.

Stofas kabel-tv-forretning havde et tilfredsstillende år og rundede en mia. kr. i omsætning.

På trods af lavere indtjening i 2008 er Stofa stadig en veldrevet virksomhed, kommenterer TeliaSonera.

"Stofa har passeret en milliard kr. i omsætning. EBITDA er faldet, hvilket skyldes investeringer i udviklingen af Stofas digitale set top boks, Zaptor og et generelt presset marked. Derudover har vi kunnet glæde os over en flot kundetilgang på den digitale tv-platform Zaptor og på VoIP," skriver koncernen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også