JP-jubel over læser- og besøgstal

Jyllands-Posten indtager førstepladsen over de mest læste aviser i januar
MediaWatch

Jyllands-Posten er ifølge Index Danmark/Gallup landets mest læste dagblad i januar med 529.000 læsere på en gennemsnitlig hverdag. Samtidig kan chefredaktør Jørn Mikkelsen glæde sig over at både epn.dk og jp.dk satte trafikrekorder i december, hvor epn.dk for første gang gik forbi euroinvestor.dk og dermed placerede sig som det bedst besøgte af de fire store danske erhvervssites.

"Det er overordentligt glædeligt for Jyllands-Posten. Tiden er fyldt med krisesnak om mediebranchen. Men der er også klare lys i tunnellen. Jyllands-Posten er landets mest læste avis. Og Jyllands-Postens hoved-sites, jp.dk og epn.dk, satte begge totalrekord i december. Læsere og brugere kvitterer for udviklingen af tabloidavisen og for den stærke dækning på nettet. Vi kan kun være tilfredse," siger chefredaktør Jørn Mikkelsen til MediaWatch.

Læsertallene er opgjort efter en ny metode og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med året før. Samtidig er Gallups månedstal behæftet med forholdsvis stor usikkerhed.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også