Hyltoft får ingen varm velkomst fra DR-medarbejdere

DR's medarbejdere er skeptiske over for valget af Ole Hyltoft som næstformand i DR's bestyrelse. Han får ingen magt, siger de.
MediaWatch

Det vakte ikke jubel blandt DR's medarbejdere, da Ole Hyltoft i tirsdags blev udpeget som næstformand i DR's bestyrelse af kulturminister Carina Christensen (K).

DR-medarbejder Mogens Rubenstein er forbløffet over udnævnelsen.

"Det er et meget kontroversielt valg," siger han ifølge Berlingske Tidende.

Ole Hyltoft er kendt for sine markante holdninger til DR's programflade, og den 63-årige forfatter har for eksempel kæmpet for, hvad han kalder "DR's barnagtige overforbrug af engelsk" og brug af eksperter "med et ganske ukritisk forhold til islam".

Fællestillidsmand for DR's journalister, Steen Jensen, forsøger imidlertid at nedtone Hyltofts fremtidige magt i DR.

"Næstformandens rolle i DR's bestyrelse har historisk set været meget lille, så jeg mener ikke, Ole Hyltoft vil få stor betydning," siger han til avisen. Steen Jensen håber, at Hyltoft som følge af sin post i bestyrelsen vil stoppe med at blande sig i DR-medarbejdernes arbejde.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også