Adm. direktør for Århus Stiftstidende og Midtjydske Medier, Per B. Jørgensen må se i øjnene at såvel sparerunder som de løbende udmeldinger til medarbejderne om fremtiden, er blevet overhalet inden om af galopperende annoncesyge i avisbranchen.

”Problemet er, at vi har været igennem fire spareplaner de seneste to år og har saneret omkostningsstrukturen for Stiften og for hele Midtjydske Medier, så der er ikke meget tilbage at spare på. Men vi følger udviklingen tæt og vurderer annoncermarkedet uge for uge. Det udvikler sig dramatisk, så det ville være uforsvarligt at sige, at der ikke kommer flere spareplaner.”

Det må være svært både for organisationen og som leder...

”Det er værst for medarbejderne, som kan se, at de forudsætninger, de kender og har fået oplyst, ikke holder. De sidder i en frygtelig venten på, hvad der sker. Jeg har fordelen af, at jeg tænker fremad og har fornemmelse af, hvad der sker, selvom jeg ikke altid kan kommunikere den.”

"Jeg tror meget på e-avisen"
Alligevel ligner Per B. Jørgensen ikke en mand med en tabt sag. Han er sikker på, at krisen giver nye muligheder og sætter skub i den digitale udvikling, der er avisernes eneste redning.

”Danske dagblade ser helt anderledes ud om tre år. Den struktur vi har er for dyr, markedsgrundlaget ændrer sig, både når det gælder nyhedsformidlingen og læserne, så der er ingen tvivl om, at det bliver en ny virkelighed, når det gælder udgivelseshyppighed, abonnements- og distributionsformer, kombinationsudgivelser og nye samarbejder. Alle bolde er i luften i øjeblikket. Det er en helt utrolig spændende tid.”

Hvad er din holdning til alternativer til papiravisen som print-selv avis eller e-avis?

”Jeg tror ikke på, at abonnenterne selv printer avisen ud, det er for dyrt, datatungt og kompliceret. Men jeg tror meget på e-avisen. Det er samme produkt, som læserne kender i opsætning, udvælgelse af stof og præsentationen af det, det eneste ændring er, at papiravisen er på en skærm, men man kan bladre i den og gøre bogstaverne større, hvis man har problemer med synet."

Århus Stiftstidende er allerede, som flere andre aviser, tilgængelig som e-avis på nettet, men det er en videreudvikling af det nuværende koncept, som Per B. Jørgensen efterlyser.

"I fremtiden skal man kunne høre et citat frem for at kunne læse det og i stedet for et stilbillede af en ildebrand, skal man se flammerne. Man kan også diskutere, hvorfor annoncer skal koste det samme hele dagen. Om formiddagen kan de være dyrere end om natten.”

Jeres kernelæsere er oppe i årene, hvordan vænner I dem til at modtage en e-avis?

”Vi skal have de erhvervsaktive som læsere, vi går efter 30+, for man skal ud over etatblerings- og uddannelsesfasen før folk læser avis. Det er en tillæring, der skal til for at skærmen kommer i anvendelse, men annoncemæssigt og redigeringsmæssigt er det lige meget, om avisen udkommer på papir eller som e-avis. Forbrugerne skal vænne sig til et nyt medie, men vi kan spare dyr produktion og distribution, så vi kan tilbyde avisen til markant lavere priser. Det regnestykke går op for forbrugerne på et tidspunkt.”

Forfejlet diskussion om mediestøtte
Hvis udviklingen går væk fra papiravisen, er det så klogt af dagbladene at kæmpe for at bevare mediestøtten til distribution? Ville det ikke være bedre at få pengene dirigeret over på det digitale område?

”Nej, det må man ikke tage fejl af. Diskussionen om mediestøtte er helt forfejlet, det er jo ikke dagblade, der får støtte, læserne får støtte til at avisen kan bringes ud til dem. Det er heller ikke dagbladene, der får momsfritagelse, det er læserne. Når man truer støtten, er det den danske nyhedsformidling og vores demokratiske grundlag i form af den offentlige debat, man leger med. Nu har statsministeren afvist, at det kan ske, hvilket er meget positivt.”

Men hvorfor er aviserne stadig så dyre, når der er støtte til distribution og momsfritagelse?

”Det er en meget dyr distribution og tungt kapitalapparat i form af trykning og mange ansatte. Branchens regnskabsmæssige resultater over de seneste ti år ligger på nul eller måske et lille plus. Det er til trods for, at vi alle har sideaktiviteter som ugeaviser, trykkerier, bogtrykkerier og distributionsforretning. Alligevel havner vi med et nul, og så har vi en branche i krise, derfor må støtten ikke røres.”

Men hvis I ændrer distributionsform, skal støtten så bortfalde eller gå til noget andet?

”Det er klart, at der ikke er grundlag for distributionsstøtten, hvis alle dagblade bliver e-aviser, men at tage den fra os nu for at skubbe på udviklingen er farligt. Vi kan jo ikke tvinge læserne til at ændre vaner, lige nu lader de bare være med at læse avis, hvis ikke de får den leveret."

Nye abonnements- og distributionsformer
I et andet hjørne af Midtjydske Medier er Randers Amtsavis netop blevet omlagt til en eftermiddagsavis. Det giver store besparelser på distributionen og kan tjene som inspiration for Århus Stifstidende, der tidligere har været en eftermiddagsavis, men nu udkommer om morgenen.

”I takt med konkurrencen fra nyhedsstrømmen, der kører i realtid, må vi ændre karakteren af vores virksomhed. Alle nyheder er brændt af, når vi kommer på gaden med avisen. Derfor ser vi også på nye abonnements- og distributionsformer, jeg har ingen færdige modeller, men den finansielle krise sætte ekstra pres på at finde dem, for det er for dyrt nu.”

Er omlægningen af Randers Amtsavis til eftermiddagsavis en prøveballon for de ændringer?

”Jeg ved ikke, om det er en decideret prøveballon, men et af målene er at komme væk fra den dyre morgendistribution, og så ligger avisen bedre i mediebilledet i hullet om eftermiddagen, når folk har tid. På den måde får vi morgennyhederne og dagsfladen med i avisen.”

Er færre udgivelsesdage en sparemulighed?

”Ja, det kan blive en konsekvens af den udvikling, der er i gang. Det giver en økonomisk fordel og en mulighed for at hæve kvaliteten, fordi der bliver mere tid til at gå i dybden.”

For meget udgiverinteresse for Århus
Århus ligger for fødderne af Stiften, men kun set fra Per B. Jørgensens kontor på fjerde sal ved banegården. Ellers har byen for mange mediebejlere og for få udkårne. Det er med til at forklare Stiftens krise, for de 300.000 århusianere burde være et tilstrækkeligt grundlag for en lokalavis. Et af problemerne er, at milimeterpriserne for annoncer i Århus er langt lavere end i Esbjerg, Odense og Aalborg.

Er det ikke tegn på, at der er for mange aviser, som slås om annoncerne?

”Det er i hvert fald et tegn på, at der er for meget udgiverinteresse for Århus. Det er den gamle konfrontation mellem Jyllands-Posten og Stiften om Århus. Den bliver styrket med Metroxpress og 24timer og deres lokalavisinitiativer. Det er en fælles bolledej, som vi alle sammen hænger fast i.”

Skyldes det mest historiske årsager, eller er Århus så vigtigt et marked?

”Kim Minkes bog 'Aviskrigen' beskriver det meget godt de mekanismer der gælder i Århus. Det er både er egentlige udgiverinteresser, men også personlige interesser og sammenstød der spiller ind. Der er mange krydsinteressser i Århusmarkedet, derfor er der heller ingen hurtige løsninger her.”

Århus eksemplificerer de kampe, der præger medieverdenen, men kan krisetider også medføre mere samarbejde?

”Det kan man håbe på. Tilstandene på Århusmarkedet tjener ingens interesser på lang sigt. Jeg har ingen konkrete forestillinger om, hvad det kunne være, men det er nødvendigt at få ro på markedet.”

Stiften er ikke fredet
Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsens har afvist, at Århus Stiftstidende nærmer sig en lukning, men ifølge Per B. Jørgensen indebærer det ikke, at smertensbarnet Stiften er fredet.

”Det er en pseudodiskussion. Midtjydske Medier, herunder Århus Stiftstidende, skal drives forretningsmæssigt forsvarligt. Vi har ikke økonomisk fripas, men skal sikre et forrentningsmæssigt sundt udgivelsesgrundlag. Strategisk placering ligger lige for, når man skal forklare, hvorfor man bliver ved at udgive et dagblad, der har givet underskud i årevis. Det ændrer ikke ved, at det skal være forretningsmæssigt forsvarligt at udgive Århus Stiftstidende.”

Er det forsvarligt i dag?

”Det er velkendt i branchen, at Stiften har givet bragende underskud gennem mange år, men titlen som sådan er sammenlignelig med vores andre dagblade og repræsenterer ikke noget særligt problem. Vi har fået slemme tæv af finanskrisen, men var kommet langt, hvis ikke markederne havde vendt så brat. Så vi har stadig økonomiske udfordringer af den svære art.”

Hvad er jeres største udfordring?

”Det er at få stabiliseret oplagsfaldet. For pokker, vi sidder med tocifrede tabsrater for oplaget de seneste to måneder. Tekniske forklaringer dækker ikke over, at dagbladene gennem en årrække har haft åreladning på oplaget hele raden rundt. Siden 1988 er det samlede dagbladsoplag reduceret med en tredjedel. Det skal stoppes, ellers overlever dagbladene ikke,” siger Per B. Jørgensen.