Endnu en bred tv-kanal fra TV3

TV3 Puls ligner sine brødre og indsættes i den skærpede kamp om abonnements- og reklameindtægter.
Per Fanefjord Laursen

Viasat lancerer den 23. marts den nye TV 3 Puls.

På et pressemøde fredag eftermiddag præsenterede Viasat sin seneste satsning, der skal give seerne endnu flere valgmuligheder. TV3 Puls kommer godt i gang, for kanalen kan byde på VM kvalifikationskamp i sin første sende uge - Malta mod Danmark den 28. marts

TV3 Puls kiler sig ind mellem TV3 og TV3+, men er reelt ikke særlig forskellig de to gamle brødre. Der er kriminalfilm, sport, livsstil og underholding. TV3s strategi er således helt anderledes end SBS'.

"Nichekanaler duer ikke; det begrænser vore muligheder for at vinde penetration og dermed abonnementsindtægter med alt for smalle kanaler," siger Jesper Grønholdt, TV3s direktør, der uddyber:

"Den nye kanal giver os mulighed for at sikre hvert timeslot med tre helt forskellige tilbud. Viser TV3 Sandhedens Time, TV3+ Topgear, så er der kriminalserie på Puls," siger Jesper Grønholdt, der oplyser at kanalen har været på tegnebrættet længe og ikke er en hurtig løsing for at holde SBS stangen.

Kanalen skal løse disse opgaver: Den er en forstærkning i kampen om distributionen i 2009, der strammer til med det analoge sluk den 1. november; den skal sikre abonnementstindtægter fra 1. januar 2010; og den skal beskytte TV3s share mod især SBS' fremdrift.

"Vi holder en kommerciel share på 21 procent i 15-50 år, og det skal gerne stige med lancering af Puls" siger han, uden at tilbyde konkrete tal.

Viasats lancering af den nye kanal er et modtræk mod SBS, der i starten af januar omprogrammerede SBS Net til mandekanalen 6'eren, hvilket har tilført SBS TV flere kommercielle sharepoint.

TV3 Puls vil kunne ses via kabel-tv og antenneforeninger (YouSee, Telia Stofa og antenneforeninger. Via IP-TV fra Dansk Bredbånd og TDC TV.

TV3 PULS kan ses af alle danske seere, hvis de skaffer sig adgang. Til at begynde med kommer kanalen bl.a. i YouSee's Grundpakke og til alle Viasats abonnenter. Desuden får alle antenneforeninger kanalen tilbudt uden beregning i hele 2009.

Fra 1. januar 2010 koster kanalen 6,95 kr. pr. husstand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også