Obama rusker op i e-mail-marketing

Det var dyrt, men det gav pote. Barack Obamas succes med e-mail-markedsføring har øget interessen for internettets ældste marketingmedie, oplever digitalt bureau.
MediaWatch

USA’s nye præsident Barack Obama er ved flere lejligheder blevet kåret som kongen af marketing, efter han med sin historisk dyre og effektive valgkampagne formåede at slå benene væk under både sponsorer og vælgere.

På daglig basis postede det demokratiske partis kandidat og hans mange støtter millioner af dollars i valgkampagnen, og en stor del af pengene gik til onlinemarkedsføring.

Den amerikanske præsidents markedsføringssucces har fået en række virksomheder til at kigge ham i kortene, og hos det digitale reklamebureau Retouch oplever man en stigende interesse for onlinemarkedsføring a’la Obama.

”Når verdens mest magtfulde person blåstempler og bruger onlinemarketing så intenst – og får succes med det – så er det naturligt, at virksomheder følger eksemplet. Derfor er Obama den bedste case for internetbranchen nogensinde,” udtaler Retouch-direktør Nicholas Paludan-Müller i en pressemeddelelse.

Han mener, at virksomheder med udsigten til et økonomisk endog rigtigt trægt 2009 vil revurdere deres marketingbudgetter og placere pengene på de mest målbare platforme, herunder internettet.

Fornyet interesse for e-mail
Ifølge Nicholas Paludan-Müller skal hemmeligheden bag Obamas suces ikke findes i avancerede og dyre teknologier – et af den nye præsidents vigtigste redskaber var såmænd internettets ældste medie, nemlig den gode ”gamle” e-mail.

”E-mails er internettets ’grand old man’. Til trods for det er det først inden for det sidste års tid, at der virkelig har spredt sig en øget interesse for denne marketingkanal. Vi har i dag over tre gange så mange henvendelser på e-mail-marketing, end før Obama indtog scenen,” fortæller Nicholas Paludan-Müller.

Hos Retouch har man selv brugt Obama i markedsføringen af bureauets e-mail-løsninger, blandt andet under sloganet ”Hvis det er godt nok til Obama, er det godt nok til jer”.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også