Morten Remmer til Metronome

Metronome satser på digitale løsninger og ansætter Morten Remmer som digital chef.
MediaWatch

Sammen med resten af chef-teamet skal han sikre, at Metronome er godt rustet, når selskabet går den digitale fremtid i møde.

"Vi har en klar ambition om at markere os inden for det digitale område. Jeg ser så mange spændende muligheder her. Og med ansættelsen af Morten Remmer som digital chef har vi fået en stor kapacitet på holdet. Og det skal nok komme til at gi' resultater," siger administrerende direktør i Metronome, Merete Mortensen, i en pressemeddelelse.

Morten Remmers erfaring med digital forretningsudvikling stammer blandt andet fra Nordisk Film, hvor han fra 2004-2006 var ansvarlig for udviklingen af en fælles nordisk mobil marketing- og salgsplatform samt stod for etableringen af produktion af mobilindhold (spil, videoklip og ringetoner) baseret på Nordisk Films brands. Det efterfølgende år var han ansat i Egmont International Holding A/S og stod for den strategiske udvikling af digitale forretningsinitiativer på tværs af Egmonts selskaber uden for Norden.

Det seneste halvandet år har han været direktør i eget firma, Relate ApS, indtil han i januar i år blev ansat som digital chef hos Metronome.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også