Coop satser på nyt loyalitetsprogram

Hvordan bruger storannoncørerne deres budgetter i 2009? MediaWatch har spurgt fire og bringer her svaret fra Coop.
Ole Enggaard

Tilbudsaviser, internet og relationsmarkedsføring får øget fokus hos Coop i 2009 fortæller informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop.

Hvordan ser Jeres marketingbudget ud for 2009?

"Det vil være på samme niveau som i 2008, men vi satser på at optimere det yderligere."

Hvordan fordeler det sig på platforme?

"Langt, langt den overvejende dele investeres i tilbudsaviserne. Men herudover opprioriterer vi to kanaler. Vi vil udvide aktiviteterne på internettet. Flere og flere forbrugere siger "nej tak til reklamer" specielt i Storkøbenhavn. Derfor vil vi gøre vores hjemmesider mere attraktive, så vi kan øge trafikken der.

Det andet område er relationsmarkedsføring, hvor vi 1.1. 2009 går i gang med en større test af et nyt loyalitetsprogram, CoopPlus. Konceptet går ud på at belønne loyale kunder og medlemmer ved at give dem points, der kan konverteres til varer, efter samme model som flyselskaberne. Så jo mere man handler, jo flere point sparer man op hos. Det kommer til at gælde i alle vores medlemsbutikker, det vil sige Kvickly, SuperBrugsen og Dagli´Brugsen."

Hvad er de tre vigtigste krav til Jeres markedsføring i 09?

"At den er effektiv og trækker kunder til vores butikker og sælger varer. At den er profilerende for de respektive kæder over for deres målgrupper. At den er loyalitetsskabende."

Artiklen stammer fra magasinet Markedshorisont 2009, som er udarbejdet af mediabureauet Mindshare i samarbejde med MediaWatch og TNS Gallup i forbindelse med Gallups årlige Trendanalyse. Magasinet kan downloades i sin helhed her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også