TDC vil hjælpe elselskaber

Der ventes svære tider forude for elselskaberne med finansieringen af bredbåndsprojekter ifølge TDC's koncerndirektør. Midtvest Bredbånd er for nylig gået i betalingsstandsning, hvilket har fået TDC's koncerndirektør Henrik Poulsen til at mistænke hård konkurrence og stærkt faldende priser som årsag til branchens nedgang.
MediaWatch

Der ventes svære tider forude for elselskaberne med finansieringen af bredbåndsprojekter ifølge TDC's koncerndirektør.

Midtvest Bredbånd er for nylig gået i betalingsstandsning, hvilket har fået TDC's koncerndirektør Henrik Poulsen til at mistænke hård konkurrence og stærkt faldende priser som årsag til branchens nedgang.

"Min vurdering er, at flere elselskaber nu er ved at løbe sur i finansieringen af deres bredbåndsprojekter," siger Henrik Poulsen til Børsen, efter at der har været problemer for selskaberne med at tilbyde bredbånd gennem egne fiberkabler.

Koncerndirektøren fra TDC forventer vanskeligheder i fremtiden og vil nu hjælpe til med at få bredbåndsbranchen på rette fode igen. Om det så gælder opkøb af selskabernes net eller tæt samarbejde mellem TDC og de mindre elselskaber, skal vise sig.

Henrik Poulsen mener, at elselskaberne er sat under voldsomt pres, efter at de har investeret i fiberbredbåndskanaler landet over.

"De har forregnet sig og regnet med, at de kunne sælge langt mere. Nogle af elselskaberne er ved at nå et punkt, hvor de har svært ved at finansiere noget, der ikke har hold i markedet," lyder det fra Henrik Poulsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også