En uge i fyringernes tegn

Fyringerne satte ind i mediebranchen i ind- og udland i denne uge.

Mens Aller lukkede sidste uge med meddelelsen om, at de nu lukker yderligere to magasiner og fremover vil gå magasin-porteføljen igennem med tættekam og zoome ind på lønsomheden, så har denne uge været præget af fyringssedler i omløb.

I tirsdags meddelte Søndagsavisen, at de lukker en del af deres jydske afdelinger og i den forbindelse fyrer 34 medarbejdere. Samme dag kom det frem, at jobportalen JobIndex siger farvel til hver femte medarbejdere - og fyrer 16 ud af 80 medarbejdere på grund af opbremningen på jobmarkedet, hvor antallet af jobannoncer på nettet ifølge Jobindex er halveret inden for et år.

Øvrige nordiske medier er heller ikke gået ram forbi. I Finland lød det fra landets - og Nordens - største dagblad, Helsingin Sanomat, i midten af ugen, at den må afskedige op mod 200 af koncernen 2400 medarbejdere og i Norge valgte det Egmont-ejede magasin, Hjemmet Mortensen, at nedlægge 20 chefredaktørstillinger som led i en omfattende sparerunde, der skal sænke omkostningerne med mellem 130 g 160 mio. norske kroner.

Til gengæld har det også været ugen, hvor der blev reddet mediearbejdspladser på USA's journalistiske flagskib, The New York Times, blev reddet, da den mexicanske milliardær Carlos Slim Helú skød en kvart milliard dollars i dagbladet.I Storbritanien lovede den tidligere KGB-agent Alexander Lebedev også investeringer i London-avisen The Standard, som han købte tidligere på måneden.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også