Ford satser på web-tv på MSN

Web-tv på MSN er det seneste våben i kampen om de 21-35-årige kvinder, som Ford har set sig lun på. Planen er at erobrere dem med en tv-serie om livsstil og mode.
MediaWatch

Bilfabrikanten Ford følger nu tendensen fra øvrige annoncører som Nissan og vandproducenten Aqua D'or og vælger at markedsføre sig via medieindhold og i samarbejde med medier.

I julen sponsorerede Nissan Ekstra Bladets web-tv serie 'Sex, Løgn og Badminton' med skuespillerne Nikolaj Kopernikus og Troels Lyby og Aqua d'or havde sidste år så stor succes med deres skønhedskonkurence 'Miss Aquadorable', der blev afviklet i tæt samarbejde med TV3, at virksomheden afholder konkurrencen igen i år.

Nu er turen kommet til Ford, der (også) gerne vil have fat i de unge kvinder. Sammen med MSN, Nordisk film og mediebureauet Mindshare har Ford udtænkt en plan, som involverer web-tv, mode, livsstil og kendisser. Og så ikke mindst en Ford Fiesta.

Tre kvinder i målgruppen er ansat som værtinder i 12 tv-programmer, der ved hjælp af selv samme Ford Fiesta kommer rundt i et noget, der ligner et meget stereotypt kvindeunivers – til gallapremierer, i hotte natklubber og ved modeshows.

”Boost” hedder tv-serien, som ifølge bagmændene er Skandinaviens første webbaserede livsstilsprogram. Boost har siden fredag den 16. januar kunnet  følges på www.msnstyle.dk og på www.boostme.dk.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også