Mord på russisk journalist fordømmes

Mordet på en 26-årig russiske journalist fordømmes af det internationale journalistforbund, der anser det for komplet meningsløst. Det Internationale Forbund for Journalister (IFJ) fordømmer mordet på den 26-årige russiske journalist Anastasia Baburova, der blev myrdet for et par dage siden, da hun skulle mødes med menneskerettighedsadvokaten Stanislav Markelov.
MediaWatch

Mordet på en 26-årig russiske journalist fordømmes af det internationale journalistforbund, der anser det for komplet meningsløst.

Det Internationale Forbund for Journalister (IFJ) fordømmer mordet på den 26-årige russiske journalist Anastasia Baburova, der blev myrdet for et par dage siden, da hun skulle mødes med menneskerettighedsadvokaten Stanislav Markelov.

"Vi fordømmer dette følelsesløse drab på en lovende og tapper, ung journalist," lyder det fra Aidan White, der er generalsekretær i IFJ.

Baburova har højst sandsynlig ikke været målet, men derimod advokaten Markelov, som mødtes med journalisten i Moskva.

"Da hun sikkert ikke har været målet, beviser omstændighederne omkring mordet blot, at ulovligheder og intolerance over for uafhængige og kritiske stemmer stadig omgiver medierne i Rusland," siger Aidan White.

Anastasia Baburova var journalist på den russiske avis 'Novaya Gazeta', hvor hun tog sig af de politiske og sociale områder i Rusland. Hun er blot en ud af fire journalister fra samme avis, der er blevet myrdet siden år 2000.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også