Berlingske: Oplagsfald skyldes nedbrud

I to-tre måneder i efteråret 2008 måtte Berlingske opgive rekruttering af nye abonnenter på grund af skifte til nyt bladsalgssystem.
MediaWatch

Berlingske Tidende fik en ordentlig øretæve i december, hvor der hver dag blev solgt 17.714 færre aviser end året før. Men situationen er ikke så sort, som tallene indikerer, forklarer Berlingske i en pressemeddelelse.

Tallene "vidner snarere om, at vi i to til tre måneder i efteråret stillede vores abonnementssalg i bero, da Berlingske Media gik over til et helt nyt bladsalgssystem," hedder det.

Samtidig fortæller Berlingske, at en hvervekampagne ved årets udgang førte til, at der blev tegnet 12.000 nye abonnementer, og at oplagstallene i første kvartal 2009 derfor meget gerne skulle løfte sig.

Berlingske Media fortæller også .."at koncernen i dag har en højere indtjening end nogensinde tidligere på sine aftaler. Så økonomisk set holder Berlingske Bladsalg sit budget."

Hvad angår Århus Stiftstidende lyder forklaringen, at tallene i december 2007 var meget høje, fordi Stiften efter avisens omlægning til tabloid havde solgt mange billige prøveabonnementer.

Berlingske Tidende har som de fleste danske aviser gennem det meste af 2008 ligget langt efter oplagstallene fra året før - det samme gælder Århus Stiftstidende

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også