Obamas indsættelse øger oplag

Mange amerikanske aviser benytter chancen for ekstra indtjening ved at lancere særlige tillæg på dagen for præsidentskiftet.
MediaWatch

Når Barack Obama i dag bliver taget i ed som USA's 44. præsident, vil de amerikanske medier ikke begå den samme fejltagelse, som ved valget sidste år.

På valgdagen var medierne fuldstændig uforberedte på den enorme efterspørgsel på aviser fra amerikanere, der både var opsatte på at få informationer om valget, men også ønskede at erhverve et eksemplar af dagens avis som historisk souvenir, skriver Editorsweblog.org.

Ved dagens indsættelse af den nye præsident vil medierne ikke forpasse chancen for at profitere af begivenheden.

Washington Post er indtil nu det dagblad, der har de største planer. Avisen har intentioner om at udkomme med en særlig eftermiddags udgave og desuden et fire siders tillæg til den sædvanlige aftenudgave.

Også i Obamas hjemby, Chicago, har avisen, Chicago Tribune, planer om en særlig eftermiddagsudgave. Avisen har desuden lovet at holde trykpresserne i gang indtil efterspørgslen er tilfredsstillet.

Også New York Times er med på vognen. Op til dagen har dagbladet udgivet et særligt temamagasin om tiltrædelsen og regner med at udvide dagens oplag med 950.000.

Derudover inddrager mange, især mindre medier, borgerne i journalistikken og opfordrer til at dele egne billeder og historier fra dagen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også