2009 er allerede udråbt til et skelsættende år af både medieaktører og iagttagere. Meget står på spil, når annoncemarkedet er i en bølgedal, og mediestøtten er kastet op i luften, og ingen endnu ved, hvor den lander igen.

Direktørerne for dagbladenes, specialmediernes og de interaktive mediers brancheorganisationer giver her deres bud på:

1) hvad der er de vigtigste udfordringer for deres organisationer i 2009
2) hvordan de vil hjælpe deres medlemmer gennem lavkonjunkturen.

Danske Dagblades Forening: Ebbe Dal, adm. direktør
1) Danske Dagblades Forening har i 2009 først og fremmest som udfordring at få konsolideret forståelsen for, at dagbladenes mediestøtte er en forudsætning for, at branchen kan overleve i en form, som kan tilfredsstille befolkningen og de øvrige medier. De øvrige medier nævnes, fordi dagbladene står centralt som det medie, der har styrke til at hente vigtige nyheder fra alverdens specialfelter og lokalområder frem og gøre dem bredere kendt, ligesom tv og radio fortsat er afhængige af at kunne øse af dagbladenes nyheder og omsætte dem til deres medieformer. Hertil kommer, at hovedparten af den offentlige debat finder sted i dagbladene på papir og web. DDF's mål er naturligvis, at dagbladsstøtten består uændret efter den næste medieaftale indgåes i 2010.

DDF er også optaget af, at der defineres begrænsninger for public service-mediernes udbud på nettet. Synspunktet er, at det private marked er fuldt ud rustet til at levere et rigt og pluralistisk udbud på nettet, mens DR's webtjenester bør have direkte udgangspunkt i udsendelsesvirksomheden eller dække områder, som ikke er økonomisk rentable, f.eks. børneaktiviteter.

På en anden front forventes Offentlighedskommissionens arbejde færdiggjort til sommer. Derefter vil det være en væsentlig opgave for Foreningen at argumentere for en række forbedringer af adgangen til aktindsigt og i det hele taget af borgernes og mediernes muligheder for at følge det offentliges gøren og laden i Danmark.

2. DDF har ikke egentlig forretningsmæssige opgaver for dagbladene, men bevarelsen af distributionstilskud og 0-moms er naturligvis en økonomisk forudsætning af stor betydning for medlemmernes muligheder på langt sigt og da ikke mindst, mens lavkonjunkturen råder. På alle andre områder, hvor dagbladene ser perspektiver i bredt samarbejde, er DDF selvskreven som formidler.

Danske Specialmedier: Christian Kierkegaard, direktør
1. Danske Specialmediers vigtigste udfordring i 2009 er:

• at markedsføre specialmediernes kvaliteter både redaktionelt og kommercielt, så de kommer styrket gennem krisen
• at styrke specialmediernes udvikling på alle platforme
• at fremtidens mediestøtte fordeles, så specialmedierne kan udvikle sig på lige vilkår med andre medier – herunder at der på alle områder sker en ligestilling mellem trykte medier og onlinemedier
• at få gennemført en liberalisering af posten snarest, som sikrer billigere og bedre distribution
• at udvikle nye forretningsmodeller for specialmedierne – herunder fremme samarbejde mellem specialmedier

2. Vi hjælper vores medlemmer gennem lavkonjunkturen:

•  ved gennem rådgivning og kurser at sikre, at medlemmerne får det optimale samspil mellem trykt medie og onlinemedie.
•  ved at intensivere arbejdet med at indgå aftaler med leverandører, så produktionen bliver billigere. Det gælder ikke mindst i forbindelse med mediernes online-aktiviteter
• ved at styrke kommercielle markedsføring af specialmedierne gennem et let tilgængeligt online-katalog med alle relevante medieinformationer suppleret med udsendelse af et trykt mediekatalog til landets 12.000 største annoncører
• ved at bistå vores medier med bedre at kunne dokumentere læser- og brugertal og dermed styrke annoncesalg

Foreningen af Danske Interaktive Medier: Jon Lund, direktør
1. Den største udfordring er at fastholde og udbygge FDIM's arbejde med at vise, at nettet er et stærkt og effektfuldt medie, der giver værdi for annoncekronerne. Nettet er en af de få, om ikke den eneste mediegruppe, der fortsat vokser. Et af de områder hvor nettet i særlig grad viser sin berettigelse er, når det gælder effekt for annoncørerne. I en lavkonjunkturtid er det netop dokumenteret effekt, der efterspørges, og derfor er det nu at netmedierne for alvor skal vise sit værd som et effektivt medie. Det skal FDIM hjælpe dem med.

En anden udfordring er mediestøtten. Her er det vigtigt for FDIM, at mediekanalerne stilles lige i muligheden for at få adgang til støtte. Som medie skal man kunne søge støtte, uanset om man udkommer på papir, i elektronisk form eller er netbaseret. Det vil vi arbejde for at sikre fremadrettet.

2. FDIM vil i 2009 særligt sætte ind på tre områder for at hjælpe medlemmerne til at gå succesfuldt gennem lavkonjukturen.
A. Mere dokumentation af effekten. FDIM vil give medlemmerne endnu flere redskaber til at dokumentere brugen af deres medier. Det gælder både på nyhedsbrevs- og webtv-området. Begge disse områder er i voldsom vækst, men dokumentationen mangler i dag. Det vil vi råde bod på med officielle målinger af de to kanaler.

B. Mere fokus og flere eksempler på godt indhold og gode reklamer på nettet. FDIM vil i 2009 hjælpe medlemmerne ved give dem endnu flere gode eksempler på de bedste og mest effektfulde netreklamer bl.a med Danish Internet Awards. Og vi vil give medlemmerne standarder for netannoncering, der gør det så let som muligt for alle parter. På indholdssiden vil FDIM i 2009 for anden gang afholde Mediernes Internet Pris og uddele priser til det bedste indhold på nettet. FDIM vil også udvikle den realtime-måling, som vi lancerede i sommer, og som gør det muligt for medierne time for time at følge hvordan de performer.

C. Lige konkurrenceforhold. FDIM vil i 2009 også stå fast på, at der må gælde lige konkurrenceforhold på nettet. Danske sites må ikke stilles juridisk ringere end udenlandske sites, når det kommer til mulighederne for at individualisere både indhold og annoncer. Nettet har ingen grænser, og derfor er det vigtigt, at det tænkes ind fra politiske side.

Se her hvordan annoncørernes brancheorganisationer yder deres medlemmer krisehjælp.