Hver fjerde vil ikke betale for TV 2

De fleste danskere er stærkt kritiske over for redningsplanen for TV 2, der indebærer brugerbetaling, og hver fjerde vil ikke betale.
MediaWatch

Hvis vi skal betale for TV 2, kan de sejle deres egen sø. Sådan er holdningen tilsyneladende hos en stor del af danskerne ifølge en Megafonmåling, foretaget for TV 2 og Politiken.

Hele 56 procent af de adspurgte synes, det er en dårlig idé at indføre brugerbetaling, selvom det var et bredt flertal i folketinget, der vedtog redningsplanen i sidste uge. Kun hver tredje bakker op om planen.

Hver fjerde dansker siger ligefrem, at de er parate til at vælge kanalen fra, hvis den skal koste dem de 20-25 kroner om måneden, som det er vedtaget i planen. To ud af tre er dog parate til at betale, mens de sidste 12 procent ikke har bestemt sig endnu.

"Det er lidt overraskende, for TV 2 plejer at ligge højt i popularitetsmålingerne. Men det viser nok først og fremmest, at folks tålmodighed med TV 2 nu bliver sat på prøve," siger Per Jauert, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Århus Universitet, til Politiken.

Målingen viser samtidig, at 54 procent af danskerne ville foretrække, at betalingen kom til at foregå over licensen.

Socialdemokraterne har tidligere foreslået opkrævning gennem den vej, og flere eksperter har da også vurderet, at det vil være den billigste måde at dække det store underskud på TV 2.

Siden 2007 er underskuddet nået op på 850 millioner kroner.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også