Cavlingprisen 2008 går til Forbrydelsen

En fotograf og tre journalister fra Berlingske får Cavlingprisen for deres flermediale serie "Forbrydelsen" om politisvigt.
MediaWatch

Det tog mere end seks timers vurdering, men herefter stod det klart, at den flermidiale serie 'Forbryddelsen', der fik sagerne om politisvigt til at rulle, skulle have årets Cavlingpris.

Således blev Morten Frich, Morten Crone, Erik Refner og Jesper Woldenhoff - alle fra Berlingske Tidende - ringet op af dommerkomiteens formand Carsten Ingemann onsdag og fik overbragt den glædelige nyhed om, at de havde vundet prisen.

Ifølge journalisten.dk troede Morten Crone i første omgang slet ikke på beskeden, og Ingemann måtte gentage sig selv flere gange, før jublen brød ud i den anden ende af telefonrøret.

"Med afsæt i en konkret sag om politisvigt har journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, i deres dagsordensættende, flermediale serie 'Forbrydelsen' påvist store mangler i den ellers stort opreklamerede politireform," lyder det i en del af begrundelsen.

Prisen er den fornemste hædersbevisningfra Dansk Journalistforbund, og ud over 20.000 kroner får hver af vinderne en statuette, der forestiller Henrik Cavling, som har lagt navn til prisen.

Cavlingprisen overrækkes fredag den 9. januar klokken 15.00 i Journalisternes Hus, Gammel Strand 46, København. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, der samtidig er pressens minister, har sagt, at han vil være tilstede ved overrækkelsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også