Oprah Winfrey blandt verdens mest magtfulde

På listen over verdens 50 mest magtfulde mennesker findes adskillige mediefolk, heriblandt Oprah Winfrey, der efterhånenden har fast plads på listen.
MediaWatch

Magasinet Newsweek har kreeret en liste over verdens mest magfulde mennesker.

Og på den indgår adskillige navne fra mediebranchen.

På en 47. plads ligger amerikanernes berømte tv-diva Oprah Winfrey eller "Big O", som amerikanerne kalder hende.

I slutningen af 2007 gik hun fra at være tv-vært til også at blive en politisk faktor, da hun erklærede Barack Obama sin støtte, mens Hillary Clinton på det tidspunkt stadig førte demokraternes primærvalg.

Hendes støtte bidrog måske endda til Obamas vigtige sejr ved primærvalget i Iowa, skriver Politiken.dk.

Lidt højere oppe på listen på plads nummer 39 regerer den australskfødte Rupert Murdoch.

Han står i spidsen for et internationalt imperium af varemærker fra MySpace over Fox News og til Homer Simpson.

Som nummer 28 på listen finder man Eric Schmidt, der er chef for søgemaskinen Google.

Men det er ikke kun mediebranchens veteraner, der figurerer på listen - også nyere medier vinder frem.

En plads under Murdoch findes således Jeff Bezos, der er lederen af Amazon.com.

Og på en 34. plads ligger medstifteren af Apple, Steve Jobs.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også