Nova FM satser mere på indhold

Fremover skal det ikke kun være Duffy, James Blunt og Katy Perry, der styrer sendefladen fra Nova FM.Den tidligere TV 2 Radio - nu Nova FM - vil væk fra at være en ren musikkanal. Der skal mere journalistik og mere underholdning i æteren.
MediaWatch

Fremover skal det ikke kun være Duffy, James Blunt og Katy Perry, der styrer sendefladen fra Nova FM.

Den tidligere TV 2 Radio - nu Nova FM - vil væk fra at være en ren musikkanal. Der skal mere journalistik og mere underholdning i æteren.

"Det er en del af langsigtet strategi, hvor vi er startet lidt stille. Men nu er vi klar til at komme med et mere voksent bud og bevæge os over i noget mere fyldigt. Der kommer mere indhold og flere nuancer," siger Rebecca Bach-Lauritsen, der er assisterende programchef på Nova FM, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Ændringerne er allerede indledt på eftermiddagsfladen, hvor vært Jonas Gülstorff er blevet mere markant.

"Vi har lukket lidt mere op for hans personlighed, hvor han kommenterer på aktualiteter og underholder med for eksempel poetry slam," siger Rebecca Bach-Lauritsen.

Efter nytår kommer der også til at ske væsentlige ændringer på morgenfladen, der ifølge den assisterende programchef indholdsmæssigt skal ligge et sted mellem Radio 100FM og DR's P3.

"Vi er ikke ude på at lave at lave en ny gang 'Morgenhyrderne', og P3 giver allerede danskerne hele verden på tre timer, så vi skal finde et sted midt imellem. Men det bliver især underholdningen, der skal opprioriteres," siger Rebecca Bach-Lauritsen til Newspaq.

Hun har endnu ikke lyst til at komme nærmere ind på, hvilke konkrete ændringer, der kommer til at ske efter nytår.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også