Eyetracking giver nye artikelformater

Eyetracking skal kortlægge svagheder i teksterne på 3F's hjemmeside.
MediaWatch

Fagforbundet 3F vil forbedre sin kommunikation på nettet.

Forbundet har derfor i samarbejde med det journalistiske efteruddannelsescenter UpDate testet nyhedsartikler og informationstekster ved hjælp af eyetracking, skriver UpDate.

20 personer blev i den forbindelse udstyret med mobilt eyetrack-udstyr, mens de sad foran computeren og surfede rundt på 3F's hjemmeside.

Formålet er, at udvikle mere netvenlige tekster til 3F's hjemmeside, så kommunikationen til fagforbundets vigtigste målgrupper - medlemmer, faglige ledere og journalister - bliver optimal.

"Vi kan nu bygge vores arbejde på viden frem for fornemmelser. Det skaber en større sikkerhed, når vi skal træffe konkrete beslutninger," siger redaktionssekretær Susanne Fasting, 3F, som sammen med onlinechef Henrik Lilholt er 3F's ankerpersoner på projektet.

Projektets hovedresultater har givet 3F's redaktion noget at arbejde med, og det betyder ændringer i det nye år.

Blandt andet skal alle skrivende journalister på kursus i konkret og enkel web-formidling på basis af den nye viden.

Desuden vil artikler og informationstekster i fremtiden blive kortere og enklere, for at gøre det lettere for svage læsere, at finde informationer på hjemmesiden.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også