SBS: Alle kanaler støvet af

2008 var året, hvor arbejdet med at repositionere SBS TV's kanaler blev afsluttet - og gav pote.

Det fortæller am. direktør Henrik Ravn, der har svært ved at få armene ned oven på et år med stigende seertal i et hårdt marked, i dagens afsnit af julekalenderen:

"Vi har haft et fantastisk år. Vores samlede seertal er steget mere end tyve procent i løbet af 2008, et år, der har været præget af hård konkurrence. At det alligevel er lykkedes at vinde seerandele skyldes, at vi har været gode til at finde de rigtige programmer. I efteråret har vi haft stor succes med både nye og etablerede programformater. Vi fik et af vores største succeser ”De unge mødre” seerrekord på Kanal 4. Et andet af vores nye programmer på Kanal 4, ”Baronessen flytter ind” sluttede af med næsten 200.000 seere. Kanal 5 har haft gode seertal, og her har vi specielt haft succes med vores comedy-satsninger "Comedy Kuren" og "STÅ OP".

Den 1. januar 2009 lancerer vi så en ny tv-kanal for mænd, som fuldender den kanalportefølje, der har været arbejdet hen imod siden relanceringen af tv-aktiviteterne i 2004. Da vi offentliggjorde det den 27. november i år, var det måske det vigtigste projekt for mig i år. Vi har arbejdet hårdt og længe med at repositionere alle vores kanaler. Nu er de der så lige pludselig, så fase ét er ved at være færdig. Vi har gode kort på hånden i en tid, hvor vi både skal vokse og konsolidere. Det bliver mindst lige så spændende som arbejdet med at lave om." 

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også