"Tanten" død og begravet

Berlingske Medias annonceafdeling gennemgik en gennemgribende modernisering i 2008, der også bød på kritisk cocktail af nyt annoncesystem og fald i omsætningen.

2008 blev året, hvor "Tanten" i Pilestræde blev er død og begravet – omsider, fortæller annoncedirektør hos Berlingske Media, Søren Hyldgaard i dagens afsnit af MediaWatch julekalender:

”I 2008 har Berlingske Media´s annoncesalg undergået enorme forandringer lige som resten af koncernen. Vi er gået fra syv meget forskellige salgsafdelinger til een afdeling – landets absolut største annoncesalgsafdeling på over 250 personer. Vi har indført princippet ”One point of contact”, så en konsulent i princippet skal kunne sælge løsninger på kryds og tværs af vores over 120 print og net-publikationer. Det har været noget af en opgave og krævet fantastisk meget af den enkelte – ikke mindst tålmodighed.

De 150 medarbejdere i øst fik inden for fire uger nye kundeporteføljer, ny kulturbegreber, nye chefer, nye bonusaftaler, nye mål, nye kollegaer, nye kompetencer, nyt af det hele – undtagen de ”lidt triste” lokaler i Titangade. For at gøre det hele lidt mere spændende implementerede vi den 1. januar et helt ny annoncesystem og lukkede syv andre ned samtidig – og det fungerede naturligvis ikke fra dag ét – eksempelvis fungerede vores fakturering ikke korrekt, og vi havde på et tidspunkt i foråret et meget stort millionbeløb, som vi ikke kunne fakturere og få i kassen. Underholdningsværdien fik en ekstra hak nedad, da vi oplevede en nedgang i omsætningen – en kritisk cocktail.

Så den største begivenhed internt for annoncesalget var ubetinget, da vi den 11. august flyttede ind i vores nyrenoverede domicil i Pilestræde, hvor meget af det, vi havde arbejdet stenhårdt på, pludselig fungerede rigtig godt – herunder samarbejdet mellem øst og vest gav gode resultater. Smilene og humøret kom tilbage og glemt var forårets frustrationer. Medarbejderne har nu fået en fornemmelse af projektet – det begynder at give mening, og kunderne har blåstemplet vores tilgang til markedet – og så har vi fået bekræftet en fantastisk forandringsvilje, parathed og ikke mindst opbakning blandt medarbejderne. Endelig kan vi udnytte vores enorme potentiale og det er forpligtende. Herligt."

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også