Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dét siger Michael Christiansen:
 

OM ØKONOMIEN:

"Jeg vil godt sige, at jeg har sagt på DR og altid på Det Kongelige Teater, at forudsætningen for frihedsgrader, kreativitet og nyudvikling er, at der er ryddet op i eget hus.

Man kan ikke sige det omvendte: At først giver Folketinget en masse penge, så laver vi en masse kreativt, og til sidst ser vi, om pengene passer. Her gælder den ufravigelige regel, at DR drives ordentligt inden for det beløb, der er stillet til rådighed, og så beklager man sig ikke over det. Hvis DR skal have flere ressourcer igen, så skyldes det, at Folketinget synes, at vi er det værd. Det bliver man ikke af postulater, men af resultater.

Man er godt i gang med at få ryddet op. Der er koncertsal til tiden og til det reviderede budget. DR vil som planlagt komme ud af 2008 med et underskud, og et lillebitte underskud i 2009 for at retablere institutionen efter låneoptagelsen. Fra 2010 er der planlagt de overskud, som er forudsætningen for at drive virksomheden fornuftigt. Den genetableringsplan kører helt på skinner og oven i købet lidt foran."

OM NYE UNDERSKUD:

"Det bliver ikke i min tid. Der bliver ikke flere underskud. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg vil sige, at i det omfang man kan forhindre det, vil det ikke ske. Ingen kunne jo forudse krisen her i efteråret, men under rolige forhold og uden ekstreme situationer er opgaven med at lede DR ikke sværere, end at det kan lade sig gøre.

I 16 år blev der på Det Kongelige Teater kun leveret to underskud, og de var planlagte. Sådan skal det også være i DR. Vi er jo ikke markedsafhængige, og så har man en klar forpligtelse til at kunne styre sit eget hus. Og jeg er helt tryg - vi har en dygtig ledelse og ansvarlige medarbejdere."

OM KONKURRENCEN:

"Uden TV 2 var DR ikke så dygtig som tilfældet er, og uden at blive presset af de kommercielle kanaler ville vi have et dårligere DR. DR fungerer i en mediemæssig pluralisme i sin egen pluralistiske forpligtelse. Det gør så, at vægten mellem DR og de kommercielle medier jo hele tiden skal påses på en sådan måde, at DR ikke misbruger sit monopol til at ødelægge hele branchen, så der til sidst ender med hverken at være aviser eller andre former for kultur, nyheder og underholdning. Den balance er jo altid delikat og vil altid være under pres."

OM ET MULIGT SALG:

"Det er meget i så lille et land som Danmark at have to public service-kanaler, men så længe der er råd til det, synes jeg, at det er en rigtig god ide, fordi det hjælper DR. Jeg ville være ked af, hvis TV 2 forsvandt og f.eks. blev fusioneret med TV 3. Jeg vil jo ikke blande mig i, om TV 2 skal sælges, men hvis det sker, er det i hvert fald mit håb, at man sørger for, at TV 2 stadig har forpligtelser over for det danske samfund, så DR fortsat har konkurrence."

OM NYHEDSFRONTEN:

"Ja, man kan sige, at TV 2 er den foretrukne nyhedskanal for danskerne. Det ved vi jo godt. Jeg synes da, at DR med sine ressourcer med tiden bør være den største nyhedskanal, så her har vi en udfordring, som vil noget. Men det skal være en fredelig konkurrence, vi skal ikke have noget hysteri om det. DR skal ikke altid være størst, men altid bedst."

OM LICENSFINANSIERING:

"Der er en række principielle - og meget politiske - overvejelser om licens- eller skattebetaling. I licensen betaler alle det samme, i skatten betaler de rige mere. Det kan man altid diskutere. I licensen er der en kobling mellem, hvad folk betaler, og hvad de får. Det er en form for brugerbetaling. Som bestyrelsesformand i DR er jeg meget afslappet med, hvordan de 3 mia. kr. bliver opkrævet. Det er ikke vores opgave at blande os i. Vores opgave er at sikre, at de 3 mia. kr. bliver brugt på en sådan måde, at man får lyst til at bruge 3,5 mia. kr. Det er min credo i denne sammenhæng."

OM SEERTAL:

"Der er ikke tvivl om, at en masse nye konkurrenter er undervejs, så man skal ikke forvente, at DR's samlede share vil stige.

Det er også helt i orden, bare folk altid styrer hen på DR, når de har brug for at finde ud af, hvad der sker i samfundet. Man skal ikke blive fortvivlet over, at der falder et enkelt sharepoint bort hist og pist. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at hvis DR fortsat skal have politisk opbakning, skal der være så stor en bredde, at den almindelige dansker, uanset om han bor i Vrads i Jylland eller Gentofte, skal føle, at det er hans radiokanal. Derfor kan det altså ikke alt sammen være litteraturprogrammer og klassisk musik. Så visner DR, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Så bliver det bare akademikernes institution, og det duer ikke."

OM AT SIGE SIN MENING :

"Jeg kommer fra et job med holdninger. I 16 år har jeg beskæftiget mig med indhold og public service - Det Kongelige Teater er også en public service-virksomhed. Det her er så public service plus medievirksomhed. Men jeg interesserer mig brændende for indholdet. Administrationen interesserer mig også, men det, tror jeg, kører glimrende.

Det gør indholdet også, men det vil hele tiden blive udfordret - teknologisk og fra konkurrenterne.

Der vil ikke være en dag i DR, hvor man kan hvile på laurbærrene."

OM AT LUFTE KRITIK :

"Det står i vedtægterne, at man som bestyrelsesmedlem i DR har lov til at diskutere DR's forhold i det offentlige rum.

Det står ikke i nogen andre vedtægter.

Det er ikke Danisco, det her. Det er en stor offentlig institution med alle danskeres bevågenhed. Alle bestyrelsesmedlemmer er politisk valgte, og så må de også udtale sig politisk. Men det skal ifølge vedtægterne ske "med den forsigtighed og hensyntagen til DR's interesser, som forholdene uagtet betinger."

Der er fuldstændig enighed i bestyrelsen om at arbejde efter denne retningslinje."