Bagger giver TV 2 News seer-jackpot

TV 2 News, der forrige mandag var først ude med Stein Baggers flugt, havde i weekenden det højeste seertal i kanalens toårige historie.
MediaWatch

Da det søndag stod klart, at den bedragerisigtede direktør for IT Factory havde meldt sig til politiet i Los Angeles, havde TV 2 News 875.000 seere.

Dermed blev rekorden fra rydningen af Ungdomshuset i marts 2007 slået.

Også andre medier har haft stor gavn af Bagger-sagaen, skriver Børsen.

Hos tabloidaviserne meldes der om salgsfremgang, og netmedierne har haft kronede dage.

Erhvervspressen har fokuseret mest på leasingkaruseller og aktionæroverenskomster, mens TV 2 News har satset mere på sagens folkelige aspekter.

"Det er følelserne og personerne som tv kan give dig. Her har vi en hammerspændende historie, som på mange måder overgår den roman, du kan købe i lufthavnskiosken," siger TV 2 News' kanalchef, Mikkel Hertz.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også