Klamphuggerne skal ud i verden

Efterårets programserie på TV 2 om plattenslagere i håndværkerbranchen har været en stor succes hos seerne. Så stor at formatet formentlig eksporteres til andre lande.
Laura Bøge Mortensen

Historier om svindlere, ødelagte huse og ruinerede familier har fire torsdage i efteråret suget seerne til skærmen. I gennemsnit fik programmet Klamphuggerne 879.000 seere pr program, og toppede på 1,1 million.

Formatet er udviklet af TV 2’s egen udviklingsafdeling i samarbejde med Nordisk Film. I TV 2’s programafdelingen er faktachef Sune Roland Jensen aldeles tilfreds med samarbejdet med produktionsselskabet, som formentlig betyder, at TV 2 kan sælge Klamphuggerne videre.

”Vi sætter en stor ære i at samarbejde kreativt med produktionsmiljøet om at skabe danske formater, som også kan have en gang andre steder i verden. Og fra, hvad vi hører, er der meget, der tyder på, at "Klamphuggerne"s effektive fortællemodel kommer til at køre på andre skærme end de danske. I en tid hvor udenlandske formater fylder meget, også på public service-stationerne, er det særligt skønt, når vi rammer rent med egenudviklede tv-formater, siger Sune Roland Jensen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også