I rapporten fra november kaldes nul-momsordningen for "en problematisk særordning", der skævvrider konkurrencen mellem dagbladene og andre medier samt uge- og månedsmagasiner. Lars Haagen Pedersen uddyber:

"Alle andre erhverv betaler moms bortset fra dagbladene. Principielt bør der være en ligestilling mellem alle brancher og mellem alle virksomheder i en branche. Så vidt vi kan se, er der ikke et særligt argument for, at dagblade skal undtages. Umiddelbart har vi svært ved at se, hvorfor et dagblad skal have en skattefordel som for eksempel et elektronisk medie ikke har."

Kritisk blik
Nul-momsen lader til at være en reminiscens fra tidligere, hvor mediebilledet var et andet, siger Lars Haagen Pedersen, men understreger at vismændene ikke specifikt har analyseret medieområdet, men noterer sig, at det er en ordning, der er værd at kaste et kritisk blik på sammen med særordninger i andre brancher.

Vismændenes har set det som deres opgave at finde finansiering til en sænkning af indkomstskatten. Erhvervsstøtteordningerne et af de områder, de har sat en rød streg under.

For selvom dagbladene som erhverv har en ikke nærmere defineret særstilling, falder de ind under de øvrige støtteordninger og er derfor ikke fredet.

Mulige ændringer
I øjeblikke udarbejder en Mediekommission under ledelse af professor i medieledelse Anker Brink Lund og medieanalytiker Preben Sepstrup en redegørelse for mulige ændringer i mediestøtten, herunder støtteordningerne til dagbladene. Ifølge deres midtvejsrapport udgjorde nul-momsen i 2007 1,1 mia. kr. i tabt indtægt til staten. 

Den danske ordning er dog fredet i EU-regi, fordi den falder ind under en regel om, at alle medlemslande kan beholde momsordninger der blev indført før 1991. Hvis de danske politikere begynder at pille ved ordningen, bliver det straks mere speget. For selvom EU's 6. momsdirektiv giver mulighed for nedsættelse af momsen på blandt andet aviser, må satsen ikke være lavere end fem procent.

I midtvejsrapporten anslås det at ordningen omfatter omkring 85 avis-titler.

Nul-momsen på aviser stammer fra 1968, hvor dagbladenes økonomiske vanskeligheder havde ført til en politisk bemærkning om, at det frie ord ikke skulle beskattes. 

Også i Sverige er støtteordningerne under beskydning og kaldes ligeledes konkurrenceforvridende af det svenske Konkurrensverket.