Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

TV 2-ledelsen har længe skreget efter politiske redningskranse for at få den nødlidende økonomi på sporet igen.

Hvordan det konkret skal ske, har TV 2-ledelsen netop præsenteret over for Kulturministeriet, og siden hen skal partierne i kredsen bag medieforliget bide til bolle, inden det den 4. februar skal stå den ultimative bæredygtighedstest for EU-kommissionen.

I de seneste måneder har TV 2 sammen med Kulturministeriet, Finansministeriet og rådgivningsvirksomheden PricewaterhouseCoopers arbejdet på at stable en holdbar forretningsmodel for TV 2 på benene.

Adm. direktør Merete Eldrup har dog endnu ingen lyst til at afsløre indholdet: »Vi har analyseret vores situation og har en god lang bruttoliste af forslag. Meget mere kan jeg ikke fortælle nu,« siger hun.

Et sort billede
Fra politisk hold ser man frem til TV 2's liste af forslag, som vil kunne give et mere retvisende billede af den reelle situation. Indtil nu har TV 2's ledelse gjort sit for at få tingene til at syne slemt, mens konkurrenterne har beskyldt TV 2 for at overdramatisere sine problemer.

Bl.a. anklagede SBS' adm. direktør Henrik Ravn her i avisen TV 2-ledelsen for at klynke over den økonomiske situation, som i øvrigt var selvforskyldt på grund af et heftigt overforbrug.

»TV 2 har malet et sort billede - og efter min mening også for sort billede i forhold til den reelle situation. Men vi mangler at se nogle tal fra den rapport. Vi har kun hørt om dem fra TV 2-ledelsen,« siger Mogens Jensen, socialdemokratisk medieordfører med tilføjelsen:

»Den til enhver tid siddende TV 2-ledelse vil jo forsøge at skaffe sig mest muligt økonomisk råderum, mens vi fra vores side mener, at der kun skal det til, som der er behov for. Og TV 2's direktion siger jo, at der er et stort behov, mens konkurrenterne synes det stik modsatte. Spændet herimellem er der, hvor vi skal agere politisk.«

Salg
Der er to sider af TV 2's økonomiske morads: For det første en gæld på 850 mio. kr., som er et alt for højt niveau i en virksomhed med ca. 2 mia. kr. i omsætning, og for det andet et underskud på den daglige drift, især fra TV 2's udelukkende reklamefinansierede hovedkanal.

De to problemer kræver forskellige løsningsmodeller. Gælden kan nedbringes, hvis man kan samle politisk flertal for at sælge sendemasterne eller hovedsædet i Odense fra.

Et salg af mastenettet vil næppe møde politisk uvilje, mens et salg af hovedsædet vil være langt mere ømtåleligt, da placeringen i Odense skete med fuldt politisk overlæg. Derudover har TV 2 et domicil på Teglholmen i København, men det ejer TV 2 ikke.

Sælger man mastenettet, vil det kunne indbringe 500-600 mio. kr., mens et fravalg af et hovedsæde vil kunne betyde 60 mio. kr. årligt. Derudover er der på TV 2's bruttoliste forslag om at stoppe for den årlige filmstøtteudgift på 68 mio. kr. og mulige frasalg af søsterkanalerne, men det vil TV 2-ledelsen helst undgå, da de lever af TV 2-brandet og samtidig tjener penge til koncernen.

En nedbringelse af gælden løser dog ikke driftsproblemerne, som er mere fundamentale og skyldes en tabsgivende hovedkanal, som udelukkende har indtægter fra reklamer og det i finanskrisen svigtende annoncemarked.

Brugerbetaling
For at komme på omgangshøjde med driftsomkostningerne er der lagt op til politisk uspiselige forslag såsom indførelse af brugerbetaling på f.eks. 20 kr. om måneden eller en lempelse af reklamereglerne, så man f.eks. har mulighed for at afbryde udsendelser med reklamepauser. Afbrydelserne vil heller ikke batte ret meget i det store billede. Mindre end 100 mio. kr., oplyser adm. direktør Merete Eldrup til Journalisten.dk. Brugerbetaling vil til gengæld betyde flere hundrede mio. kr. årligt. Sådanne forslag vækker mildt sagt ingen begejstring blandt mediepolitikerne.

Dansk Folkepartis medieordfører, Karin Nødgaard, udtrykker det således:

»Vi er ikke glade for det. Heller ikke selv om der er tale om lave beløb. Det vil afskære nogle fra TV 2, og vi synes, at det skal være for alle danskere. Reklameafbrydelser tror jeg slet ikke på. De vil ødelægge mere end gavne. Det er jo netop her, TV 2 skal skille sig ud.«

TV 2's ledelse har i de seneste måder turneret rundt på charmeoffensiv blandt politikerne i medieforligskredsen for at få dem til at indse situationens alvor, men selv de holdningslystne politikere vægrer sig ved at udtale sig for nagelfast om deres forhandlingspositioner, før der kommer konkrete tal på bordet i næste uge.

Der hviler en erkendelse af, at de politiske principper må vige til fordel for at sikre TV 2's fortsatte eksistens.

De konservatives medieordfører, Henriette Kjær, vil ikke lægge sig fast på noget, før oplægget ligger klart, og det samme gælder for en stor del Dansk Folkeparti og socialdemokraterne.

Dansk Folkepartis Karin Nødgaard går til forhandlingerne med en åben indstilling, selv om der foreligger flere uspiselige forslag.

Socialdemokraternes Mogens Jensen mener, at der i hvert fald bør kunne nås enighed om et eventuelt salg af TV 2's sendemaster, men vil ikke lægge sig yderligere fast end det.

Hårdknude
Til gengæld ligger der måske en knast gemt i netop den brede medieforligskreds, som spænder helt fra Socialistisk til Dansk Folkeparti - kun Enhedslisten er ikke med.

»Det vil da være et svendestykke for ministeren, men jeg håber ikke, at det går i hårdknude, fordi vi er mange. Det kan jo godt være, at vi skal føle hinanden lidt på tænderne,« siger Karin Nødgaard, mens Henriette Kjær og Mogens Jensen begge mener, at den brede forligskreds viser, at man er i stand til at blive enige.

Næppe stor vækst
I mellemtiden har Merete Eldrup også budgetlægningen at slås med. Helt uagtet TV 2's eksistentielle problemer er der fortsat noget, der hedder finanskrise og lavkonjunktur. Begge er begreber, som ikke forsvinder, når man hedder TV 2 og skal lægge budget. Der er ingen pile, der peger opad, siger Merete Eldrup, som skal præsentere budgettet for sin bestyrelse senere på ugen.

»Vi tør ikke tro på nogen stor vækst. Tættere vil jeg ikke gå nu. Det kan jo gå værre, end man kan forestille sig, selv om man jo heller ikke skal gå helt i sort.«